- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
83

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Sukkerindvindingen af Melasse (Sirup) ved Baryt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sukkerindvindingen af Melasse (Sirup) ved Baryt,
som først er bleven indført af Dubrunfaut i Frankrig,
hvor den dog atter er bleven opgivet, fordi dette Sukker maatte
betale samme Skat som andet indenlandsk Sukker, benyttes
for Øjeblikket i England, som det fremgaaer af en Meddelelse
af G. Lunge, der beskriver Fabrikationen, saaledes som han
har seet den blive udført. Den beroer som bekjendt paa det
Forhold, af Rørsukker med Baryt danner en tungtopløselig
Forbindelse, af kvilken Sukkeret atter kan frigjøres ved
Kulsyre, der udfælder Baryten som kulsuurt Salt, medens Sukkeret
bliver i Opløsningen. Fremgangsmaaden er følgende.

Baryten benyttes ikke i fast Tilstand, men Opløsningen
concentreres blot tilstrækkeligt, og den hældes da kogende
heed i smaa Kar, i hvilke man da bagefter hælder en bestemt
Mængde Melasse eller Sirup. Efter at være blandet viser Massen
sig guul og skummende, og den stivner faa Minuter efter til
en Grød af mørkegrøn Farve. Massen tømmes da ud i
Beholdere af Jernblik, som have en gjennemhullet Mellembund,
belagt med Lærred. Her forbliver den grødagtige Masse i
længere Tid, i hvilken den nu for krystallisabelt Sukker
befriede Melasse drypper af, for at samle sig i Beholdere; herfra
fyldes den i Gjæringskar, hvor man efter Tilsætningen af noget
Svovlsyre lader den gjære. Sukkerbaryten, som bliver tilbage
i Jernkasserne, vaskes med Vand, og det barytholdige
Vaskevand blandes med det svovlsyreholdige Bærmevand, som
bliver tilbage efter Gjæringen, hvorved der dannes svovlsuur
Baryt, som man lader bundfælde sig i store Gruber, uden at
man dog hidtil har faaet Anvendelse for den. (s. dog Artiklen
»Om Fabrikationen og Anvendelsen af kunstig Tungspath
S. 88). Vædsken, som staaer over dette Bundfald,
forarbeides til Potaske.

Den udvaskede Sukkerbaryt behandles i store, fiirkantede
Jernkar, som ere aabne foroven, med Kulsyre, som udvikler
sig i store Mængder af den gjærende Vædske i et Nabolocale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free