Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Dr. S. M. Jørgensen: Om Isomerier i den organiske Chemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siges at gaae ud paa at forklare Isomerierne af Moleculernes
atomistiske Structur.
Grundlaget for selve disse Forklaringer er for Øieblikket
Theorien over Atomernes Valens. Man finder, at et
Chloratom kan forene sig med høist et, et Iltatom med høist to,
et Qvælstofatom med tre, et Kulstofatom med høist fire
Brintatomer, og slutter deraf, at Chloratomet har l, Iltatomet 2,
Qvælstofatomet 3, Kulstofatomet 4 Angrebspuncter, hvormed
de virke paa andre Atomer, idet man nu betegner et Atom
Brint og den Vægtmængde af et andet Stof, der kan træde
istedetfor et Atom Brint, som et Æqvivalent, kalder man
Chloratomet monovalent, Iltatomet divalent, Qvælstofatomet
trivalent, Kulstofatomet tetravalent, idet disse Grundstofatomer
forene sig med l, 2, 3, 4 Æqvivalenter af andre Stoffer.
I den nyeste Tid har Kekulé søgt at give en mechanisk
Forklaring af Valensen. Vi maae af mange Grunde forestille
os Atomerne ikke i Hvile, men i lovbundne Svingninger.
Valensen betegner da det relative Antal Stød, som
Grundstofatomet i Tidseenheden modtager af andre Atomer. Men denne
Lære, som skal begrunde Valensen theoretisk, er endnu kun
mere antydet end udviklet, og jeg skal derfor ikke her udtale
mig nøjere derom, men vende mig til de Slutninger, der
kunne drages af Theorien om Atomernes Valens.
Det er da for det første klart, at naar Iltatomet er
divalent, er OH2 (Vand) en mættet Forbindelse, d. v. s. den
kan ikke forene sig med flere monovalente Atomer, medens
OH (Hydroxyl), som endnu kan forene sig med 1 Atom Brint
eller Chlor, er et monovalent Radikal, idet vi ved
Radikal forstaae en Atomgruppe, hvis Valens ikke er mættet.
Saaledes er ogsaa Radikalet NH2 (Amid) monovalent, CH3
(Methyl) ligeledes, CH2 (Methylen) divalent, CH (Methenyl)
trivalent, osv. Det indsees fremdeles, at to polyvalente Atomer
kunne forene sig indbyrdes og derved give et Radikal af en
mindre Valens. Saaledes er [3 vandrette streger]C - C[3 vandrette streger] (som forekommer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
