- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
262

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Til Spørgsmaalet om, hvorvidt Emmen dannes af Vandblærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men den første af disse Indvendinger maa forkastes;
Vandet var nemlig iforveien bleven rystet saalænge med Luft,
at det var fuldstændigt mættet, og dernæst maatte det,
medens det var udsat for Emmen, have tabt al den
Opløsningsevne det besad, og fremdeles viste der sig undertiden
forholdsviis store Luftblærer paa Indersiden af den øverste Deel
af Røret, hvor den varmere Deel af Vandet stiger tilveirs.

Den anden Forudsætning er, Skjøndt ikke aldeles
utilstedelig dog ikke meget rimelig. Thi naar smaa Blærer paa
mindre end en Millimeter ikke briste ved Berøring med
Vandet, hvorfor skulde det da være Tilfældet med Emmens
Vandblærer. Man vil maaske sige, at disses Hinde er langt
tyndere end de omtalte smaa Blærers. Men hvis de existere,
maa deres Hinde være saa tyk, at de ere ufarvede, ellers
vilde en solbeskinnet Sky ikke være hvid; fremdeles holde
store Skyer sig meget længe, og de antagne Vandblærer maae
derfor være temmelig permanente.

Hvad den tredie Indvending angaaer, har Duprez
gjentaget Forsøget paa en saadan Maade, at Vandoverfladen var
concav og holdt sig saaledes, til Trods for, at Vandets
Rumfang tiltog paa Grund af Udvidelse ved Varmen og
Vanddampenes Fortætning; men i dette Tilfælde skulde et stort
Antal Blærer være rullede op imod Krumningens høieste
Punct, have samlet sig der og snart være komne i Berøring
med Vædskeoverfladen; men Forsøget havde ganske det samme
Udseende, og ingen Uklarhed forstyrrede Vandets
Gjennemsigtighed.

Plateau betragter derfor det beskrevne Forsøg om ikke
som afgjørende, saa ialfald som et meget kraftigt Argument
imod Hypothesen om Blæretilstanden.

Han minder forøvrigt her om et andet Forsøg, som han
har beskrevet i den 8de Række af sine Undersøgelser oyer
Vædskehindens Ligevægt (s. dette Tidsskrifts 9de Aargang,
1870, S. 255). Een af de vigtigste Indvendinger, som ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free