- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
263

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Til Spørgsmaalet om, hvorvidt Emmen dannes af Vandblærer - Et mærkeligt Hagelveir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blevne gjorte imod Blæretilstanden, er, at Luften i en saadan
Blære vilde blive udsat for et betydeligt Tryk af den omgivende
Vædskehinde, hvoraf Resultatet vilde være, at Luften
efterhaanden vilde opløse sig i Hinden, vilde gjennemtrænge den,
saaat Blæren vilde være forvandlet til en fuld Kugle.
Men naar en Hinde, som har Form af en Calot, omtrent 1
Centimeter i Tvermaal, dannet af en Opløsning af 1 Deel
Marseillesæbe i 40 Dele Vand, henstaaer i en med
Vanddamp mættet Atmosphære, holder den sig undertiden mere end
24 Timer og bliver heelt sort. Samtidigt bliver man Vidne
til et mærkeligt Phænomen, Calotten formindskes jevnt og
forsvinder tilsidst, hvoraf man kan slutte, at den indesluttede
Luft efterhaanden har gjennemtrængt Hinden. Denne Hinde
er ganske vist meget tyndere end Hinden, som omgiver de
omtalte fine Blærer; men paa den anden Side viser Theorien, fordi
man har en anden Vædske og en anden Diameter, at Trykket
i det Indre af en saadan Blære vilde blive mere end tusinde
Gange saa stort som i det Indre af en Calot, dannet af en
Sæbeopløsning med de Dimensioner, den har i Begyndelsen.
(Phil. Magazine, Bd. 43, S. 316 efter Bull. Acad. de Belgique,
Bd. 32).

A. T.

Et mærkeligt Hagelveir. I Rigasche Zeitung
indeholdes en Meddelelse fra en sagkyndig Haand om et i flere
Henseender særdeles mærkeligt Hagelvejr, som den 22. Mai
dette Aar rasede i Omegnen af denne By. Da der forholdsviis
kun faldt faa Hagel, var den anrettede Skade just ikke
betydelig, men enkelte af Haglene vare saa store og faldt saa
hurtigt, som man vel sjældent før har iagttaget. Man veiede
enkelte af dem, hvis Vægt var 3/4 Pund, og disse havde dog
formodenligt mistet en Deel ved Smeltning. Tvermaalet af
disse Hagelkorn var indtil 3½ Tommer. Desuden udmærkede
de større Korn sig ved deres mærkværdige Former. Nogle
af dem havde i det Væsenlige Kugleformen, men vare dog
noget fladtrykte fra to Sider, i andre fandtes en større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free