Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titel og Indhold - 12. Hefte - En Undersøgelse af Sukkerstoffet paa Lindebladene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som udskiller sig paa Bladene, var 6 Gange saa stor som den,
der findes i Bladene under normale Forhold, endvidere
findes Dextrin i det udsvedte Sukkerstof, men ikke i Bladsaften.
Beregningen viste fremdeles, at Linden havde en Bladflade af
240 Qvadratmeter, hvoraf Halvdelen var bedækket med
Honningdug, hvis Mængde beregnes til 4 à 6 Pund i tør Tilstand.
Under normale Vegetationsforhold trænge Sukkerstofferne,
som dannes i Bladene under Lysets og Varmens Indflydelse,
ind i Planten med den nedadgaaende Saft. I den abnorme
Tilstand, hvor Honningduggen dannes, samles Sukkerstofferne
paa Bladenes øverste Flade, enten fordi de frembringes i store
Mængder, eller fordi Saftens Bevægelse afbrydes eller hemmes
ved dens Seighed, som skyldes Dextrinets Nærværelse.
Hvad angaaer Aarsagen til Honningduggens Dannelse,
kan den ikke udelukkende skyldes meteorologiske Indflydelser,
stærk og tør Varme. I det beskrevne Tilfælde havde man
vel havt Perioder af stærk Varme ledsaget af stor Tørhed,
men det maa erindres, at kun een Lind blev angrebet, og at
der i ringe Afstand derfra fandtes aldeles sunde Lindetræer.
Man har ogsaa paastaaet, at Bladluus sugede Bladsaften ind
og atter fordeelte den paa Bladet i næppe modificeret
Tilstand; men det stemmer ikke med Analyserne at antage den
samme Sammensætning for Honningduggen som for Bladsaften.
Fremdeles har man antaget, at visse Insecter havde Evne til at
fremkalde Dannelsen af Mannasaften. Dette er saaledes ifølge
Ehrenberg og Hemprich Tilfældet med den Mannasaft, man
endnu i vore Dage findes paa Sinaibjerget, og som Araberne og
de græske Munke spise som Honning paa Brød. De nævnte
Mænd have selv seet Mannaen falde fra Planten »Tamarix
mannifera«, have opsamlet dem og hjembragt den til Berlin
tilligemed Planten og Resterne af Insectet »Coccus manniparus«.
Den Manna, som Boussingault har undersøgt, har ikke
sin Oprindelse fra et Insect. Da den viste sig paa Linden,
fandtes ingen Insecter, først senere saae man nogle
fastklæbede Bladiuus paa nogle af Bladene. Desuden iagttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
