Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerprocessens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feilgreb.« Havde Bessemer ikke ved indbetalte
Patentafgifter faaet den nødvendige Capital til
Indretning af en Fabrik, vilde han ikke have
kunnet gjøre de fornødne Forsøg. Han havde vel
erhvervet fem mægtige Venner, som, hvis Sagen gik,
vilde have en aarlig Fordeel af 10000 Pund Sterling
over deres Colleger, men de gjorde intet derfor, de
betragtede meget mere hans Opfindelse, efter den da
gjængse Phrase, som et Meteor, som var passeret den
metallurgiske Verden uden at have efterladt andet
end Gnister. Ingen vilde mere høre Tale om hans
Opfindelse, og han havde den største Besvær for at
overbevise blot een Jernværkseier om Fordeelagtigheden
af hans Methode.
Der blev derfor intet andet tilovers for ham end selv
at indrette en Fabrik i Sheffieid, hvilket skete i
Forening med Galloway; derved kunde han overbevise
Folk om, at Sagen var praktisk. Bestillingerne, som
i Begyndelsen vare ubetydelige, bleve snart større,
og Fabrikanterne i Sheffieid begyndte at tænke over,
hvor det kunde være, at han kunde sælge en Ton Staal
20 Pund St. billigere. Den første Mand, som besøgte
ham, var Sir John Brown. Denne begyndte dengang
Anlæget af betydelige Værker til Fabrikation af
Puddelstaal, som han efter Krupps Methode bagefter
vilde smelte i Digler. Saasnart han havde gjort sig
bekjendt med Indretningerne i Bessemers Fabrik,
forlod han sin oprindelige Plan og traf Aftale
med Bessemer. I Begyndelsen havde Bessemer sat
Afgiften til 10 Shilling pr. Ton; nu forlangte
han 2 Pund pr. Ton for alle Artikler, som bleve
gjorte af Staal, med Undtagelse af Jernbaneskinner,
for hvilke han forlangte 1 Pund St. pr. Ton; han
tog derved kun en ringe Deel af den Gevinst, som
han gav Fabrikanterne Anviisning paa. Dengang var
Prisen paa Jernbane-Hjulringe 90 Pund St pr. Ton,
nu sælges de for 18 Pund; og ingen kunde dengang i
Sheffieid levere Støbestaal i Stænger af 500 Punds
Vægt til 40 Pund St. pr. Ton. Nu forfærdiges der
efter Bessemers Methode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>