Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerprocessens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
250000 Tons Støbestaalstænger til Jernbaneformaal,
og de sælges til en Priis af 11-12 Pund
St. pr. Ton. Staalplader kostede dengang 50-60 Pund
St. pr. Ton, nu sælges de for 18 Pupd. Under de
daværende Forhold tog Bessemer saaledes ikke Løvens
Part, og som man seer, er Staalet ikke blevet dyrere
derved. For Øieblikket anvendes Bessemers Methode,
ikke blot i England, men paa hele Continentet,
i Amerika og i Indien. For at føre Opfindelsen til
et godt Resultat anvendte Bessemer 20000 Pund St.,
hvilket han ikke vilde have kunnet gjøre, hvis den
ikke havde været beskyttet ved et Patent; havde
England ingen Patentlov havt, vilde Bessemer slet
ikke være kommet til at bryde sig om Forbedringer i
Jernindustrien, thi han forstod, da han begyndte,
slet intet deraf; havde han været Jernværkseier,
siger Bessemer, vilde han i det Hele taget slet ikke
have gjort Opfindelsen. Nu har han 26 forskjellige
Patenter paa samme. Det Ejendommelige ved Opfindelsen
er at lede Luft igjennem smeltet Raajern, hvorved
Kulstof tilligemed forskjellige andre Indblandinger
iltes og fjernes deels med Flammen, deels med Slaggen.
Denne Fremgangsmaade var beskyttet ved Bessemers
første Patent. Men han maatte opfinde ganske nye
Apparater for at kunne gjennemføre denne Proces, og
i denne Retning stilede hans senere Forsøg. Netop
Opfindelsen af Apparaterne har været forbundet
med mange praktiske Vanskeligheder. Han havde en
Beholder, i hvis Bund fandtes 56 Huller; i Beholderen
var flydende Raajern, og gjennem Hullerne blev Luft
drevet ind i Beholderen, hvor den skulde presses
op gjennem Jernet. Pressedes nu Luften igjennem
i en længere Tid end nødvendigt til at bortbrænde
Kulstoffet, blev Jernet forbrændt; han maatte derfor
finde paa et Middel, som kunde tillade pludseligt
at afbryde Luftens Tilstrømning, og som fremdeles
hindrede Jernet i at løbe ud gjennem Hullerne, naar
Luftstrømmen standsede. Det varede længe, inden dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
