Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 / 24 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Vexelvirkningen mellem Humleplanten og Jordbunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landøkonomisk Interesse, nemlig med hvilke Stoffer man maa
gjødske Jorden for at faae en fordeelagtig Dyrkning
igang, viser det sig, at Humleplanterne paa hver
Hectare (= 14 1/2 Skp. Land) berøve Jorden:

Qvælstof.	Phosphorsyre.	Magnesia.	Kali.
Kil.	Kil.	Kil.	Kil.
91,141.	22,699.	24,352.	41,812.
Den Del, som bortføres fra Eiendommen, Kopperne, indeholder
42,347.	13,886.	8,775.	20,185.
Der bliver da tilbage paa Eiendommen
48,794.	8,813.	15,557.	21,627.

Tager man nu som Typus Staldgjødningen med
den Sammensætning, som Bousingault (Agronomie,
Bd. 4. S. 120) har fundet for samme, sees det,
at de Humleplanter, som have groet paa 1 Hectare
uuder deres Udvikling have assimileret det Qvælstof,
som indeholdes i 18244 Kilogram Gjødning
[1].
Til Tilvejebringelsen af Kaliet, havde der maattet
anvendes 10223, af Magnesiaen 6617, af Phosphorsyren
kun 3161 Kilogr. De 18244 Kilogram repræsentere
altsaa det Minimum af Gjødning, som Jorden aarligt
skal have; i Praxis var Mængden betydeligt større,
nemlig c. 23000 Kilogram.

Af denne Sammenstilling fremgaaer det, at man
til Dyrkning af Humle maa anvende qvælstofrige
Gjødninger, da Qvælstoffet optages i større Mængde
end de andre Stoffer. Man anvender ogsaa med Held i
Humlehaver forskjellige animalske Stoffer, der faaes
som Affald fra visse Industrier. Det sees tillige,
at ved Anvendelsen af Staldgjødning en meget betydelig
Mængde Kali, Magnesia og navnligt Phosphorsyre ophobes
i Jorden, hvor de, om end ikke tabes, saa dog gjøres
uvirksomme i et Tidsrum, som kan være temmelig
langt. Dette Factum er saa meget mere at beklage,
som Humlen ikke passer i et Sædskifte, fordi dens
Installering er meget dyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>