Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Vexelvirkningen mellem Humleplanten og Jordbunden - Steenkul for de kommende Generationer - Directe Paaviisning af Guld og Jod i Havvandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad endelig Humlekopperne angaaer, det Eneste,
som berøves Agerbruget, seer man, at de indeholde
kun omtrent Halvdelen af de Hovedstoffer, som Planten
havde berøvet Jorden. Humlen fortærer altsaa langtfra
al den Gjødning, den behøver til sin Udvikling,
en stor Del bevares for Jorden, og en anden meget
betydelig Del gjenfindes i Stilke og Blade, der vende
tilbage i Form af Gjødning.
Ved Humledyrkningen forholder det sig altsaa virkeligt
saaledes, at Landmanden kun gjør et Forskud af
Gjødning, og det er med Urette, naar han betragter
al den Gjødning, han har offret paa Humlehaven,
som helt opoffret.
Det hele her refererede Arbeide blev foretaget
i 1870, som var et Middelaar med Hensyn til
Production, og Humlehaven blev dyrket paa fjerde
Aar. (Ann. Chim. Phys. (41) Bd. 26, S. 172-188,
Juni 1872). A. T.
Steenkul for de kommende Generationer.
Professor Ramsay, Directeuren for
den geologiske Anstalt (»Geological Survey») i London, har anstillet
nogle Undersøgelser for at udforske, om Fremtiden
ikke kunde være betrygget med Hensyn til Forsyning
med Steenkul. Han har derved fundet, at derunder den
røde Sandsteen i den permiske Formation findes store
Kullag. I det sydlige Staffordshire og i Shropshire
ligge 10000 Millioner Tons i tilgjængelig Dybde, og
under de Kullag i Warwickshire, som nu bearbeides,
ligge endnu 1700 Millioner Tons Kul. Efter Ramsays
Mening kan man i denne Henseende med Fortrøstning see
ud i Fremtiden; thi ligge Lagene end i stor Dybde, vil
der vel findes geniale Mænd til at udtænke Maskiner,
som kunne lette Productionen. (Polyt. Centralblatt,
1872, S. 1493 efter Der Berggeist 1872).
A. T.
Directe Paaviisning af Guld og Jod i Havvandet.
E. Sonnstadt beskriver en Maade, hvorved man kan paavise
det ringe Spor af Guld, 1 Gran i hver Ton, som findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
