Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysens Anvendelse paa Himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke Stoffer der findes i Solens Atmosphære, om der
ikke findes nye Grundstoffer der, og om alle de os
bekjendte findes i Solen. Paa dette Punct er det vel
endnu nogen Usikkerhed trods Ångstrøms og
Thaléns overordenligt omfattende Undersøgelser.
I lige Linie med Kirchhoff og Bunsens Undersøgelser
over Solene Constitution maa Huggins’s Opdagelse af
Taagestjernernes Natur stilles. Disse gaadefulde
Dannelser med deres svage Lys og overordenlige
Udstrækning viste sig, ved at betragtes i
Spectroskopet, at bestaae af glødende Luft, og en
nærmere Betragtning godtgjorde, at Brint og Qvælstof
vare to af Hovedbestanddelene.
Det tredie betydningsfulde Resultat var Erkjendelsen
af Sol-Protuberansernes Natur. Under Solformørkelser
viser der sig undertiden paa Solens Rand rødlige
Masser, som man snart ansaae for en Art Skyer i
Solens Atmosphære, men over hvis sande Natur og
Oprindelse der dog var megen Usikkerhed, da de
kun yderst sjeldent kunde iagttages. Ved Hjælp af
Spectralanalyse fandt nu Janssen og flere Andre,
at de bestode af glødende Brintmasser, fremkomne ved
en Art vulkanske Udbrud fra Solens Overflade.
Vil man nu gaae videre, støder man paa mange
Vanskeligheder. En af de største hidrører fra, at
selve det physiske Grundlag for Spectralanalysen
ikke paa alle Puncter er lige sikkert. Man kjender
t. Ex. med fuldkommen Vished et Spectrum af glødende
Brint, der i Hovedsagen bestaaer af 3 meget lyse
Linier, de to stærkeste af dem ere de Fraunhoferske
Linier C og F. Men ved Undersøgelse med de Geislerske
Rør fandt Plüeker og Hittorf desuden et
andet saakaldet Baandspectrum for Brint, hvori de nævnte
Linier slet ikke optræde, men erstattes af en
overordenligt stor Mængde lyse Linier, ordnede paa
regelmæssig Maade. Lignende Resultater ere fundne
for flere Grundstoffers Vedkommende. Wüllner, der
navnligt har fortsat Plücker og Hittorfs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>