Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysens Anvendelse paa Himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelser over denne Gjenstand, har endog meent, at det
samme Legeme kunde have 3 forskjellige Spectre. Men
paa den anden Side fastholder Ångstrøm, der vel er
den første Autoritet paa dette Omraade, at eet og
samme Stof kun kan have eet Spectrum. Man indseer let,
hvor stor en Usikkerhed dette kan bevirke, naar det
gjælder om at afgjøre, om et vist Stof findes paa et
Himmellegeme.
Prof. d’Arrest anvendte Observatoriets store
Refractor til sine spectroskopiske Undersøgelser,
hvis væsenligste Gjenstand var en Revision af
Taagestjernernes Spectre. Istedetfor det sædvanlige
Ocular indsættes i dette Tilfælde et Spectroskop;
det af Kikkertens Objectiv dannede Billede falder
paa Spectroskopets Spalte. Lyset fra den Deel af
Billedet,som falder paa Spalten selv, trænger da
ind i Spectroscopet, og gjennem dettes Ocular sees
da Spectret af det fra et Punct af den astronomiske
Gjenstand udsendte Lys. Professor d’Arrest kunde
paa denne Maade temmelig let ved at stille Kikkerten
saaledes, at Billedet af et Punct i Solranden faldt
paa Spectroscopets Spalte, iagttage Spectret af
Protuberanserne, da deres Antal og Udstrækning er
saa stort, at man sjældent behøver at søge længe
efter dem. Solprotuberansernes Spectrum bestaaer
i Hovedsagen af 3 lyse Linier, en rød, en guul
og en blaagrøn Linie. Man skulde vente, at disse
Linier, der ere Billeder af den retlinede Spalte,
ligeledes vare rette Linier, men dette er ikke altid
Tilfældet; navnligt den blaagrønne Linie antager
tidt ejendommelige Former, snart bugter den sig frem
og tilbage, snart forgrener den sig paa forunderlige
Maader; paa dette sidste har Prof. d’Arrest dog
intet Exempel seet. Man forklarer disse Forholde
ved at antage, at de lysende Masser, som danne
Protuberanserne, ere i stærk Bevægelse, og at de
navnligt danne horizontale Hvirvelstorme paa Solens
Overflade. Men naar de Puncter, de udsende Lyset,
nærme sig til eller fjerne sig fra Iagttageren med
stor Hastighed, vil dette bevirke, at Bølgebreden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
