Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysens Anvendelse paa Himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da den ikke hører til de stærkeste i
dette Stofs Spectrum, er der ikke Grund til
at antage, at den særligt skulde optræde her,
og denne Overeensstemmelse i Beliggenhed maa
derfor betragtes som tilfældig. D’Arrest gjør dog
opmærksom paa, at alle røde og variable Stjerner paa
samme Sted i Spectret have et stærkt fremtrædende
Absorptionsbaand, som kunde være fremkaldt ved den
Luftart, der i Taageétjernerne frembringer Linien
Nr. 2.
Linien Nr. 3 er den blaagrønne Linie i
Brint-Spectret, den samme, der spiller en
saa fremtrædende Rolle i Solprotuberansernes
Spectrum. Man har saaledes Vished for, at
Qvælstof og Brint ere to af de meest fremtrædende
Stoffer i Taagespectret. Ogsaa er det mærkeligt,
at denne Linie, Nr. 3, der ellers ikke er den
stærkeste i Brintspectret, (den røde Linie C
overgaaer den i Almindelighed langt i Lysstyrke),
her alene træder frem, men dette kan dog ikke undre
Nogen, naar man erindrer, at de Forhold, hvorunder
Brinten gløder i en Taagestjerne, og de, hvorunder
vi frembringe Brintspectret, ere saa overordenligt
forskjellige. Frankland og Lockyer have desuden
fundet, at Brintdpectret i visse Tilfælde reducerer
sig til denne blaagrønne linie.
Endeligt har Huggins i den allersidste Tid ved
Anvendelse af en Kikkert med 15 Tommers Objectiv seet
en ny Linie i Oriontaagens Spectrum, og denne Linie,
som ligger i den indigofarvede Deel af Spectret,
tilhører ogsaa glødende Brint.
Medens det hele Antal af taageformige Stjerner er
meget stort, hidtil kjender man omtrent 6000 Saadanne,
er det kun for meget faa af dem muligt at bestemme
deres Natur ad spectroskopisk Vei, da de fleste kun
have en saare ringe Lysstyrke. Kun for 150 Taager
er man kommet til sikkre Resultater; af dem ere
33 ganske sikkert luftformige, da deres Spectrum kun
bestaaer af een eller flere af de nævnte lyse Linier,
medens de 117 andre give et sammenhængende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
