Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysens Anvendelse paa Himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flydende Legemer i glødende Tilstand udsende Lys
af alle Farver og altsaa give et sammenhængende
Spectrum, sluttede han strax, at denne Taage
maatte være luftformig. Han har senere fundet, at
det samme er Tilfældet med et meget stort Antal
af Taagestjernerne, og Undersøgelsen af denne
Gjenstand er ført videre af Lord Rosse, Secchi,
Captain Herschel og d’Arrest. Da de tre Linier,
som charakterisere de egenlige Taagestjerner, ligge
temmelig nær ved hinanden i den grønne og blaae Deel
af Spectret, maae disse Stjerner udsende blaagrønt
Lys, noget som Prof. d’Arrest, der i mange Aar har
beskjæftiget sig med disse Himmellegemer, allerede
i 1855 har udtalt.
Spectrets Natur viser os ikke alene, at disse Taager
bestaae af glødende Luftarter, men kunde muligviis
ogsaa oplyse os om, hvilke Luftarter de indeholde. Den
mindst brydbare af Linierne, Nr. 1, hidrører nu ganske
sikkert fra Qvælstof. I Almindelighed giver dette
Stof, naar den bringes til Glødning ved at lade en
elektrisk Gnist slaae igjennem det, et langt mere
sammensat Spectrum, bestaaende af en stor Mængde
lyse Linier. At den nævnte, Nr. 1, alligevel er
den eneste, der bemærkes i Taagespectret, ligger
vel i, at den af alle Qvælstoflinierne er den meest
intensive. Ångstrøm har gjort opmærksom paa, at denne
Linie i Qvælstofspectret kan opløses i to tæt ved
hinanden liggende Linier, og det vilde derfor være
af største Interesse, om det samme kunde iagttages
ved Nr. 1 i Taagespectret. Dette har dog hidtil ikke
været muligt, men d’Arrest har vist fuldkommen Ret i,
at det heller ikke kunde ventes, da de to Linier ligge
overmaade nær ved hinanden, deres Afstand er kun det
Halve af Afstanden mellem de to Natriumlinier.
Oprindelsen til den anden Linie, Nr. 2, i
Taagespectret er ubekjendt. Man har tidligere tænkt,
at den skulde hidrøre fra Bariumdamp, men dette
er ikke rigtigt; en af Jernets mange Linier falder
rigtignok paa samme Sted i Spectret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
