Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sandsynligheden af Veirforandringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elementer, Lufttryk, Vind, Nedslag og Klarhed har en
lignende Periode. Af disse Resultater forklares
ogsaa Betydningen af de meteorologiske Mærkedage
(»De 40 Riddere» t. Ex.) De beroe paa den rigtignok
uklart opfattede iagttagelse, at Veiret til nogle
Tider er mindre foranderligt end til andre, og at
paa disse Tider Tilbøjeligheden til Vedbliven af selv
ualmindelige Veirforhold er meget stor. Mærkedagene
ere som bekjendt Saadanne, efter hvis Veirlig
man bestemmer den kommende Tids, og som oftest
paa den Maade, at Veiret vil blive det samme som
Mærkedagens. Eisenlohrs Undersøgelser over denne
Gjenstand have for et Antal af Saadanne Dage viist,
at navnligt naar man udstrækker Regelen over hele
den Uge, hvortil Mærkedagen hører, den da viser sig
meget begrundet; dog lode disse Undersøgelser endnu
det Spørgsmaal aabent, hvorfor Mærkedagen blev
sat netop paa den Tid, og om ikke enhver anden Dag
i Aaret frembyder samme Sikkerhed for Veiret i den
kommende Tid. Ovenstaaende Resultater give et Svar paa
dette Spørgsmaal, de vise os, at naar der er Tale om
Tidsrum paa 4-5 Uger, hvis formodenlige Veirlig man
vil bestemme, en saadan Bestemmelse frembyder størst
Sikkerhed tidligt paa Foraaret og om Sommeren.
Det var en smuk Opgave, ved dybtgaaende Undersøgelser
over den aarlige Periode i Veirbestandigheden
under Anvendelse af kortere Tidsafsnit end
Maaneden, paa videnskabelig Maade af lange og mange
Iagttagelsesrækker at fastslaae Mærketiderne, paa
hvilke Veirets Bestandighed med Hensyn til de valgte
Tidseenheder er størst. Man vilde derved modarbeide
en Misforstaaelse af disse Phænomener og tillige
gjøre det rationelle Landbrug en betydelig Tjeneste.
Ved Beregningen af det sandsynlige Veir for
endnu større Tidsafsnit, for et Aar t. Ex. af
det foregaaende eller af en bestemt Maaned blive
Resultaterne mere usikkre. I Almindelighed kommer
man dog til det Resultat, at man bedre kan slutte
fra den foregaaende Vinter til Sommeren, end fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
