Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Grændserne for Mikroskopets Forstørrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abbe naaer til denne Slutning gjennem en Række
af physiske Følgeslutninger, som her skulle
gjengives i deres Hovedtræk.
Udgangspunctet for den hele Fremstilling dannes
af en Betragtning af de physiske Forudsætninger,
paa hvilke den tilvante Antagelse af Lighed beroer
mellem et Object og et optisk Billed, fremkaldte ved
en Linsecombination. Af en experimental Undersøgelse
over den i de fleste Tilfælde gunstige Indflydelse,
som en større Aabningsvinkel har paa Iagttagelsen af
finere Structurer, var der fremgaaet som Resultat,
at Afbildningen af meget fine legemlige Structurer maa
beroe paa væsenligt andre Betingelser end Afbildningen
af Conturerne af større Dele. Experiment og Theori
give eet og samme Resultat, at nemlig det hvorved
Afbildningen af finere Structurer compliceres
paa en saa uventet Maade er de Forandringer i den
saakaldte Bøining af de gjennemgaaende Lysstråler,
som foraarsages af den legemlige Structur alt
efter den større eller mindre Lidenhed af dens
Dimensionen. Dette gaaer saa vidt, at enhver finere
Structur hvis Elementer er smaa nok og ligge
tæt nok til derved at fremkalde et mærkeligt
«Bøiningsphænomen,» ikke vil blive afbildet
geometrisk. Medens det Absorptionsbillede, som dannes
af de grovere Structurforhold (som ikke fremkalde
Bøining) ubetinget ligner Objectet og tilsteder at
drage en fuldkommen sikker Slutning med Hensyn til
Objectets morphologiske Sammensætning, slaaer denne
Sætning ikke mere til ved finere Structurer, som
foraarsage en mærkelig Diffraction, meget mere kommer
man for disse Tilfælde til det saavel i theoretisk
som praktisk Henseende lige vigtige Resultat, 1)
at forskjellige Structurer altid give det samme
mikroskopiske Billede, saasnart Forskjellen i det
til samme knyttede Bøiningsphænomen for Mikroskopets
Vedkommende bortelimineres paa kunstig Maade, og 2)
at lige Structurer altid give forskjellige Billeder,
naar Bøiningsvirkningen i den Deel, som bliver
virksom i Mikroskopet, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>