- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
294

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Grændserne for Mikroskopets Forstørrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunstig Maade bliver forskjellig. Heraf følger, at de
under Medvirkning af Bøiningsphænomenet opstaaede
Structurbilleder ikke staae i noget Constant Sammenhæng
med den virkelige Beskaffenhed af de Objecter, som
foranledige dem, meget mere blot staae i Constant
Sammenhæng med det Diffractionsphænomen, hvorved
Billedet fremkommer. Af denne Undersøgelse følger
altsaa, at alle i det mikroskopiske Billede optrædende
og iagttagne Structurdetailler i Almindelighed ikke
levere en Afbildning, som er conform med Objectets
virkelige Beskaffenhed; med andre Ord ikke leverer
en i geometrisk Henseende lignende Afbildning. Hvor
Constant, markeret og tilsyneladende legemligt
end Saadanne Antydninger (Stribephænomener
o. desl.) ogsaa monne optræde i Mikroskopet, maae
de dog ikke tydes morphologisk d. e. som Billeder
af legemlige Former, men kun physisk d. e. som
Kjendetegn paa (ikke som Afbildninger af) visse
materielle Forskelligheder i eller ved vedkommende
Dele. Af den mikroskopiske Undersøgelse kan man med
Sikkerhed ikke drage nogen anden Slutning, end at
der findes Saadanne Structurbetingelser, som ere
nødvendige og tilstrækkelige til at fremkalde det
Bøiningsphænomen, som foranlediger Afbildningen.

For at tage et i bestemt Exempel er det utilstedeligt
at drage nogen Slutning med Hensyn til de finere
Diatomeeskallers Morphologi af deres mikroskopiske
Billeder. Om t. Ex. det som Prøveobject saa meget
benyttede Pleurosigma angulatum besidder to eller tre
Stribesystemer, om der overhovedet foreligger virkelig
Stribning, eller om de synlige Tegninger hidrøre fra
isolerede Ophøininger eller isolerede Fordybninger
o. desl., derom kan ikke noget nok saa fuldkomment
Mikroskop eller nogen nok saa betydelig Forstørrelse
give Oplysning. Hvad der kan paastaaes, er alene
Nærværelsen af de optisk nødvendige Betingelser for
den Bøiningsvirkning, som ledsager Afbildningen. Paa
samme Maade stiller Forholdet sig med et andet i
den nyere Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free