Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sæbe og Vaskning - Om Eddikedannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvivl om, hvorvidt Grundlaget for den traditionelle
Sæbekogning er rigtigt. Under Forudsætning af, at
den uopløselige Deel af Sæben er Uvirksom, synes
det at støde an imod de oekonomiske Love at forsæbe
saa vigtige og værdifulde Stoffer som Fedtstofferne
uforandrede, saaledes som de forekomme i Dyr og
Planter, uden i forveien at skille de forskjellige
Syrer, som indeholdes i dem. Disse forskjellige
Syrer skulde da benyttes alt efter deres forskjellige
Beskaffenhed. (Dingler, Polyt. Journal, Bd. 209,
S. 46-56).
A. T.
Om Eddikedannelse, af L. A. Buchner. Der
er skrevet meget om Eddikedannelsen og
Eddiketilberedning. Dog er der Intet, som bedre
skaffer os Indsigt i den Proces, hvorved Eddike
dannes; af Viinaand end den af Døbereiner først
iagttagne Omdannelse af Alkohol til Eddikesyre ved
fintdeelt Plafin, Platinsort eller Platinsvamp,
eller ved Hjælp af den derpaa fortættede Ilt, som
derved er blevet chemisk activ. Det simple Apparat,
nævnte Chemiker har udtænkt til Paaviisning af denne
Omdannelse gjør Eddikedannelsen anskueligere end den
i mange chemiske Værker afbildede, med Bøgetræspaaner
fyldte og til Snareddikefaferikationen tjenende Tønde
(Eddikedanneren), hvorved den fortyndede Alkohol,
idet den drypper ned over Spaanerne omdannes til
Eddike, naar Luften skiftes tilstrækkeligt og den
rette Varmegrad passes. En hensigtsmæssig Ændring af
Døbereiners Eddikedannelsesapparat,[1] bestaaer i
Følgende.
I et temmelig stort Bægerglas gyder man lidt Viinaand,
fortyndet med 4-5 Gange sit Rumfang Vand, omtrent
saameget, at der staaer 1-2 Centimetre over Bunden;
langs den indre Overflade af glasset hænger man
da ned til Bunden en Strimmel Lakmospapir, som,
naar alt erbragt i Orden, holdes i sin Stilling
derved, at Glasset bedækkes med en gjennemhullet
Glasskive. Derpaa drysser man i Platinsort paa en
lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
