- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
314

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Eddikedannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er næppe tvivlsomt, hvad ogsaa Pasteurs
nyere Iagttagelser tydeligt have viist, at ved
Omdannelsen af gjærede Vædsker til Eddike altsaa
ved Tilberedningen af Viineddike, Malteddike eller
Øleddike, den i Vædskerne optrædende Eddikesvamp
spiller en væsenlig Rolle[1]. Men idet den deraf
dannede Eddikemoder udøver denne Virkning, gjør den
det sikkerligt ikke soim en pbysiologisk og vital Act,
men af samme physisk-chemiske Grund, som Platinsortet
og den forraadnende Plantetrevl. Ikkedestomindre
hersker hos mange den navnligt af Pasteur nærede
Mening, at Trækullene og Høvlspaanerne kun virke
ved, at der udvikler sig Mycoderma aceti. Denne
Anskuelse har Liebig modbeviist ved Undersøgelsen af
en saadan Bøgetræspaan, som i 25 Aar uafbrudt havde
været benyttet urørt i en Eddikedanner i en Fabrik i
München, og som ved den mikroskopiske Undersøgelse
ikke viste nogen Myeoderma aceti[2]. Andre Spaaner,
som have været benyttede 30 Aar i Fabriken,
vare dengang utilgjængelige for Fabrikanten, men
efter dennes Forsikkring lode de med Hensyn til
Eddikedannelse intet tilbage at ønske. Forsaavidt de
kunde iagttages, Vare de frie for Mycoderma aceti; kun
i de høiere Dele af Eddikedanneren vare de bedækkede
med et Overtræk af Ureenheder fra den neddryppende
Eddikeblanding.

Ved Eddikedannelsen af Viinaand maa man skjelne mellem
to Phaser, nemlig Viinaandens Iltning til Aldehyd,
og Aldehydets Iltning til Eddikesyre. At der først
dannes Aldehyd er tilstrækkeligt godtgjort. Udsætter
man saaledes i Døbereiners ovenfor beskrevne Apparat
Viinaand af 70 Procent for Indvirkningen af Luft
og fiintdeelt Platin, indtil den uddriver Kulsyre
af Kridt, og man da fjerner Syren ved at tilsætte
kulsuurt Natron og bagefter destillerer, faaer man
et Destillat, som


[1] Pasteur: Om Eddikegjærningens Natur; d. T. 1.ste
Aarg. S. 204; og Fabrikation af Viineddike efter
hans Methode, 10de Aarg., 1871, S. 208.
[2] S. Dette Tidsskrifts 10de Aarg., 1871, S. 117. Pasteur
paastaaet at det Modsatte maa være Tilfældet s. 11te
Aarg., 1872, S. 54.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free