Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
12. AARGANG. - 1873. - 11-12. HEFTE.
Indhold.
Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz, S. 321.
Om Forbrændingsphænomenerne i det Indre af den ikke-lysende Flamme, som den Bunsen’ske
Brænder giver, S. 336.
Om Aarsagen til Flammens Lysning og ikke-Lysning, S. 344.
Om Rummelighed og Luftfornyelse som Betingelser for sunde Boliger, S. 346.
Om dynamo-elektriske Maskiner, S. 350.
Bestemmelse af Mængden af fri Ilt ved Titrering, S. 352.
Om Lovmæssigheden med Hensyn til Viinsyrens og dens Saltes moleculære Dreiningsevne,
S. 357.
Om Chlorkalkens Natur, S. 361.
Weldons nye Fremgangsmaade ved Chlortilvirkning, S. 369.
Mangan, anvendt istedetfor Nikkel til Nysølv, S. 372.
Ny Fremgangsmaade ved Omdannelsen af Træ til Papirmasse ad chemisk Vei, S. 374.
Anvendelse af Steenolie som Belysningsmateriale for Fyrtaarne, S. 375.
Indholdsfortegnelse, S. 377.
Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz[1].
»Et af den nyere Tids vigtigste Midler til uafhængig
af alle physiske Hypotheser at opklare Forbindelsen
imellem de forskjellige Kræfter er Bestemmelsen af
de af disse Kræfter afhængige Størrelser ved samme
absolute Enheder; men medens det absolute Maal er
gjennemført i Læren om Magnetisme og Elektricitet,
saa har hidtil Varmegraden kun været bestemt paa en
vilkaarlig Maade, og herved er saa at sige Traaden,
som forbinder Varmen med de øvrige physiske Kræfter,
overskaaren. Det er derfor Hensigten med nærværende
Undersøgelse ad ren empirisk Vei at begrunde en
Definition af den absolute Varmegrad og at vise
dennes Anvendelse tit nærmere at belyse det Slægtskab,
hvori Varme og Elektricitet staae til hinanden.
De af Gauss og Weber indførte absolute Enheder,
som ogsaa skulle benyttes i det følgende, ere
Millimeteren som Længdeenhed, Sekundet som Tidsenhed
og Milligrammet som Masseenhed. Med disse Enheder
er som bekjendt den elektromagnetiske Enhed for
Strømstyrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
