- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
322

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

defineret som Styrken af den Strøm, der, omkredsende
Fladeenheden, virker paa en Magnetpol som en uendelig
lille Magnet, hvis Moment er 1. Weber har
endvidere som Enhed for Elektricitetsmængde valgt
Mængden af positiv Elektricitet, som i Tidsenheden
bevæges i positiv Retning i en elektrisk Strøm,
hvis Styrke er Enheden, hvorved da er forudsat,
at der samtidig gaaer den samme Mængde negativ
Elektricitet i modsat Retning. Vi ville imidlertid
i det følgende, hvad der vistnok ogsaa nu er bleven
det sædvanligste, som Enhed for Elektricitetsmængde
betragte den uden Hensyn til Fortegnet tagne Sum af de
to i modsatte Retninger gaaende positive og negative
Elektricitetsmængder, som i Tidsenheden gaae igjennem
en Ledning, hvori Strømstyrken er 1.

Den absolute Varmeenhed er bestemt som den med den absolute
Arbeidsenhed ækvivalente Varmemængde. Vil man nu
definere en Varmegrad som den Temperaturforøgelse
en absolut Varmeenhed frembringer ved at
meddeles til Masseenhed af Vand, saa er endnu
Varmegraden dog kun vilkaarlig bestemt, da den er
afhængig af det valgte Stofs, Vandets, physiske Natur.
Vælger man derimod istedetfor en vis Masse Vand et
vist Antal Atomer af et Grundstof, saa vil ifølge
Dulong og Petit’s Lov den Opvarming, en given
Varmemængde frembringer i disse, være uafhængig af
Stoffets Natur, og der bliver da kun tilbage, nærmere
at fastsætte det Antal Atomer, som bør vælges.

Den nævnte Lov gjælder vel ikke ganske nøiagtig for de
faste Grundstoffers Vedkommende, men Afvigelserne have
dog fundet en naturlig Forklaring deri, at Varmen her
ikke alene bliver anvendt til Opvarming, men ogsaa
til at udføre et indre molekulært Arbeide. Derimod
er Loven vistnok nøiagtig gjældende for alle de
Luftarter, hvor man kan antage, at intet af den
meddelte Varme medgaaer til indre Arbeide. Varmetab
til ydre Arbeide kan undgaaes ved at opvarme Luften
ved et konstant Rumfang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free