- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
15

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Virkningen af et Overskud af Ilt paa Ernærings- og Fermentphænomenerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Virkningen af et Overskud af Ilt paa Ernærings- og Fermentphænomenerne.
Medens Ilten som bekjendt er en uundværlig Livsfornødenhed, viser den sig
i Henhold til Forsøg anstillede af Bert skadelig, naar den
indaandes i større Mængde enten i Form af mere iltrig Luft
eller som comprimeret Luft. For at komme efter, hvorledes
denne Ilt virker giftigt, bestemte Bert først de Iltmængder,
som Blodet er istand til at optage under forskjellige Ilttryk
og fandt, at 100 Rumfang arterielt Blod indeholde ved 1/4
Atmosphæres Tryk 7 Rumfang Ilt, ved en halv Atm. 13, ved
tre Fjerdedele 18, ved een Atmosphære 20, ved to 20,8, ved
tre 21,5, ved fem 22,4, ved syv 23,1, ved ti Atmosphærer 23,5.
Blodets Iltmængde tager derfor ved meget betydeligt forøget
Tryk kun meget langsomt til, og dens Mængde i Blodet kan
derfor ikke betinge dens skadelige Virkning.

Men ogsaa en anden Antagelse med Hensyn til Aarsagen
til Iltens Giftighed viser sig urigtig. Man kunde nemlig
forestille sig, at Ilten, naar den blev indaandet under et høiere
Tryk, indgik en inderligere Forbindelse med Blodbestandelene
og derfor vanskeligere blev afgivet til Vævene, hvis
Livsfunctioner den tjener til at bevare. Derimod taler dog den
Kjendsgjerning, at et Dyr, som har været udsat for
comprimeret Luft, ved senere at komme under normale Forhold
ogsaa strax afgiver Blodets overflødige Ilt, medens de andre
Phænomener ved den stedfundne Iltforgiftning endnu holde
sig i lang Tid.

Blodet forholder sig ligeoverfor Ilten som overfor de
andre Gifte kun som den indifferente Bærer, og dens giftige
Virkning maa tilskrives en Forstyrrelse af Ernæringen af
Legemets Væv. Naar Luftens Compression begynder,
imprægnerer Organismen sig med Ilt i Overskud, der tilføres
af Blodet, og Virkningerne vise sig ved en vis Grad af
Overmætning af Vævene. Deraf forklares det, at Dyr, som man
har ladet miste meget Blod, langsommere end sunde Dyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free