- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
59

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Fedtstofferne paa Udstillingen i Wien 1893

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Dampmaskine ere ved Muurværk fuldstændigt isolerede fra
den egenlige Fabrik, af Hensyn til Fare ved Antændelse, og
Rørledningerne ere indrettede saaledes, at de parviis
forhaandenværende Apparater efter Behag kunne combineres
med hinanden.

Fabrikationen af Roeolie og Linolie frembød intet af
særegen luteresse, derimod var det en Nyhed, at der af et
Firma (Gärtner jun. i Rannersdorf, Nedreøstrig) var udstillet
Maisolie. Maisen er bekjendt som een af de fedeste
Kornsorter. Kornet indeholder 6 Procent Fedt, som cencentrerer
sig i de forholdsviis store Kim, som udgjøre 1/10 af Kornets
Vægt. Det rene Maisbrøds ualmindelige Fasthed, Benyttelsen
som Polenta uden nogen Tilsætning af Fedt, Fedtlaget, som
svømmer ovenpaa den af Mais tilberedte gjærende Mæsk,
finder alt sin Forklaring ved Kimenes Fedtrigdom. Ved
den forbedrede Malemaade, som de østerrigske Møller
anvende, lykkes det let at udsondre Kimene og benytte dem
for sig til Indvinding af Olie. Olien er lyseguul og klar;
Oliekagerne danne et fortrinligt Foder, da de ere rige paa
Albuminstoffer og Phosphater, ligesom de endnu indeholde
noget Fedt og meget Stivelse. Da Melet ved Fjernelsen af
Kimene bliver bedre skikket til Brød, maa man tillægge denne
Industri et ikke ubetydeligt Værd, og blev den almindelig
indført, kunde man paa denne Maade vinde en ganske
betydelig Mængde Fedt.

Hvad de animalske Fedtstoffer angaaer, er det
bekjendt, at Rusland spiller en stor Rolle som Producent af
Talg. Landene paa Østkysten af Sydamerika, Uruguay og
Monteviedo levere Oxetalg, Australien Bedetalg, Nordamerika
Svinefedt. Disse ikke-europæiske Lande vare kun svagt
repræsenterede. Dog havde Nordamerika udstillet Kartoner,
som viste Manipulationerne i de store Svineslagterier i
Cincinnati, St. Louis o. a. Steder, l disse bliver det værdifulde
Svinekjød skaaret fra, og hele Resten koges ved Damp til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free