Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Fedtstofferne paa Udstillingen i Wien 1893 - Om Zinkstøbning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan saaledes Palmeolie af sig selv spaltes i den Grad, at
stærkt Glycerin drypper fra Foustagerne ved længere Lagring.
Som Maskinsmørelse anvendtes tidligere navnligt
Fedtstoffer, nu derimod i stor Maalestok Harpixolie (som faaes ved tør
Destillation af Harpix) og Harpixolie-Kalksmørelse (den saakaldte
belgiske Patent-Vognsmørelse), fremdeles Paraffin- og Solarolie
og navnligt nogle meget vægtfyldige Sorter raa Petroleum
(Vulcan- og Globe-Olie), endeligt sæbeagtige Combinationer af
Fedtstoffer med kulsure Alkalier, ligeledes Opløsninger af tørre
Sæber i Tjæreolier. Et saadant Smøremateriale er desto
bedre, jo mere det formindsker Krafttabet ved Gnidningen, jo
længere det bevarer denne Egenskab, jo langsommere det
selv bliver harsk eller stift, og jo mindre det angriber
vedkommende Maskindeel. Midlet maa ogsaa være desto mere
tyktflydende, jo mere Axlen er belastet, da det ellers bliver
presset ud. Bomolien, som tidligere anvendtes almindeligt,
erstattes nu ofte af Roeolile, som da enten anvendes i raa
Tilstand efter længere Ladning, eller raffineres med meget
lidt Svovlsyre og derpaa udvaskes saa fuldstændigt som
muligt; derved fjernes dog ikke den ved Raffineringen dannede
Oliesyre. Ved Tilsætning af Ricinusolie, Harpix, Harpixolie, i
Olie opløst Kautschuk søger man at give denne syrefrie Olie
den rette tyktflydende Consistens eller Cohæsion, som
formindskes noget ved Raffineringen. Olier af Planteriget have
navnligt den Egenskab at blive harske i Luften, især i
Berøring med Metaller og ved Opvarmning. Kun fortrinligt renset
Olivenolie, endnu mere Olien af Oxefødder, er temmelig fri
derfor; disse ere derfor udmærkede Smøremidler for Uhre og
Symaskiner, England og Amerika have i Spermacetolie og Olie
af Svinefedt fortrinlig Olie til Maskiner. (Dingler, Polyt
Journal, 1 og 2 Decb.-Hefte 1873).
A. T.
Om Zinkstøbning. Skjøndt Zinkens Anvendelse til
Messing og lignende Compositioner allerede var bekjendt i
Oldtiden, blev den dog længe ubenyttet som saadan. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>