Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - 3. Hefte - Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
13. AARGANG. - 1874 - 3. HEFTE.
Indhold.
Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne
samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul, S. 65.
Om Bromsølvets Følsomhed for de saakaldte chemisk-uvirksomme Straaler, S. 82.
Om Fortætningen af en Blanding af Luft og Damp paa kolde Overflader, S. 85.
Eiendommeligt optisk Forhold ved et nyt Oxalsyresalt, S. 86.
Forekomst af Roegummi i Sukkerroerne og dens Indflydelse paa Roesukkerfabrikationens Praxis, S. 88.
Om Anvendeisen af Vandglas til Bygningsbrug, S. 90.
Kulspørgsmaalet i England, S. 93.
Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa
Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande
forekommende Kul.
I Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1873 (S.
147-188) meddeler Prof. Johnstrup Resultatet af sine
Undersøgelser over Kullagene paa Faerøerne og knytter dertil en
Sammenligning deels med de andre Kul, som findes i
Danmark og de nordlige Bilande, deels med engelske Kul.
Undersøgelsen blev foretaget paa den største af Færøerne,
paa Syderø. Bjergarterne paa denne Ø ere i det Væsenlige
ikke forskjellige fra dem, som findes paa de andre Øer, nemlig
deels tætte, ofte søileformigt udviklede Basalter, deels porøse,
graasorte eller bruunlige Doleritmandelstene. Fjeldene, der
gjennemsnitligt hæve sig til en Høide af 1000-1500 Fod over
Havet, have i det Hele taget et mere plateauagtigt Udseende
end paa de andre Øer. Eiendommeligt for Øen, der har sin
største Udstrækning omtrent fra Nord til Syd, er de talrige
og dybe Indsnit, der skjære sig ind i Øen fra den østlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
