Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opsøges ofte i store Dybder under Jordens Overflade. De
findes altsaa under Betingelser, som ere særdedes gunstige
med Hensyn til Grubedriften. Man behøver her ikke kostbare
lodrette Schakter, men kan indskrænke sig til fra Fjeldets
Yderside at anlægge horizontale Gange (Stoller), eller som de
paa Færøerne kaldes »Drifter«. Anlægges saadanne imod
Faldets Retning, ville de samtidigt kunne benyttes baade til
Transport af Kul og ubrugelige Bjergarter, og til Afledning
af det i Gruberne gjennem de overleirede Basaltmasser
nedsivende Vand.
Kullagene ere altsaa forholdsviis let tilgjængelige paa
heelt forskjellige Puncter. Det blev derved muligt uden altfor
store Vanskeligheder at samle Materiale til Afgjørelsen af et
Spørgsmaal, der ogsaa har stor praktisk Betydning, nemlig
om de Kullag, som man har fundet paa temmelig fjernt fra
hinanden liggende Puncter, kunne antages al tilhøre eet og
samme Lag. Dette har allerede Forchhammer antydet
(s. »Færøernes geognostiske Beskaffenhed« i Vidensk. Selskabs
naturv. og math. Afh. IV Række 2det Bd. S. 134). Dette
Spørgsmaal søgte Prof. Johnstrup især at komme til
Klarhed om, idet han nemlig for forskjellige Puncter bestemte
deels Punctets Høide over Havets Overflade deels dets Afstand
i Horizontalplanet fra Strygninglinien, der hvor Kullene naae
Havets Overflade. Derved beregnes Faldvinklen for de enkelte
Puncter, hvorved faaes Værdier som ligge mellem 3½ og
5½°. Herefter synes der intet at være i Veien for at kunne
belragte Kullagene som tilhørende eet og samme Lag, eller
idetmindste samme System af Lag, beliggende i et stort
Skraaplan med temmelig jevnt Fald af 3-4° mod N. O. Holde
vi os til det store nordlige Kulparti, som maa antages at
strække sig over hele Øens Brede (fra Frodbø Nypen til Syd
i Hauge), variere Høiderne fra 790 Fod til 0. De pletviis
forekommende Lag i Øens sydlige Deel ligge i Høider indtil
1700 Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
