- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
83

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Om Bromsølvets Følsomhed for de saakaldte chemisk uvlrksomme Straaler.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følsomme for Grønt (Linien E) end for Lyseblaat (Linien F).
Vogel undersøgte derfor Bromsølvet i to Former, nemlig
deels som vaad Plade, det vil sige fugtig af endnu
vedhængende Opløsning af salpetersuurt Sølvilte, stammende fra
det Sølvbad, i hvilket Pladen var blevet sensibiliseret, deels
som tør Plade, fremstillet ved Bortvaskning af
Sølvopløsningen og Tørring. Disse Plader udsattes i 10 Minutter ved
Middagstid ved klar Himmel for et Spectrum, som mellem
Linierne D og G maalte 35 Millimetre, frembragt ved en
Steinheil’s Lindse, som var blevet anbragt op til Prismerne i
et Spectroskop Ȉ vision directe*, hvis Spalte-Vidde var
0,25.

Herved viste det sig at, naar der anvendtes suur
Fremkaldelse, den fugtige Bromsølvplade var følsom indtil
mellem D og E, altsaa næsten til Guult, den tørre
derimod indtil 2mm paa den anden Side af D, altsaa ind i Orange.
Men paa denne Strækning af Spectret var Følsomheden ikke
eens fordeelt, idet det fugtige Bromsølv er mere følsomt for
de stærkere brydbare blaae Straaler i det synlige Spectrum,
det tørre derimod for de svagere brydbare.

Derimod gjenfandt Vogel ikke her det eiendommelige
Forhold ved de engelske Bromsølvplader, at de absorbere Lyset
stærkere i Grønt end i Blaat, tvertimod aftog hans tørre Plader
ganske jevnt i Følsomhed fra Blaat til Rødt. Og da man i
det Hele taget overtrækker de tørre Plader med Stoffer, som
virke bindende paa Jod og Brom, virke sensibiliserende,
saaledes med Tannin, Gallussyre, Caffein, Morphin, og da
Vogel fermodede, at de Stoffer, som de engelske Plader
indeholdt, gav dem den forstærkede Følsomhed for Grønt,
bortvaskede han disse, som viste sig at bestaae af salpetersuurt
Uranilte, Gummi, Gallussyre og et guult Farvestof. Efter at
Pladen var blevet tørret, viste det sig ganske rigtigt, at den
større Følsomhed for Grønt havde tabt sig.

Efter dette Resultat laae det nær at prøve, om man ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free