Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Thermiske Undersøgelser over Luftarters Fortætning ved faste Legemer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette er fremdeles den Orden, hvori Luftarterne følge paa
hinanden med Hensyn til deres Opløselighed i Vand.
Med Hensyn til den Varmeudvikling, som ledsager
Luftarternes Fortætning ved Kul, indtil disse ere mættede dermed,
gruppere Luftarterne sig i den samme Række, idet Ammoniak
udvikler den største, Kulsyre den mindste Varmemængde pr.
Gram absorberet Luft. De tætteste Kulprøver absorbere, som vi
ovenfor have seet, de mindste Luftmængder; men de Luftarter,
som fortætte sig i dem, udvikle en større Varmemængde, som
om de fortættede sig stærkere i Porerne, idet disses ringe
Rumfang gjorde det umuligt, at der dannede sig mindre
tætte Lag i større Afstand fra Porernes Vægge.
Blandt de undersøgte Luftarter viste kun Chlorbrinte og
Ammoniak en mærkelig Forskjel i den udviklede Varmemængde,
naar man skiftede Kullene, ligesaa ved successive
Absorptioner ved eet og samme Stykke. Meget udprægede ere disse
Differenser ved Ammoniaken, uden at man tør forklare disse
af en chemisk Forandring af Luftarterne ved Kullene.
En Sammenligning mellem den ved Fortætningen
udviklede Varme og den, som opstaaer ved samme Luftarts
Opløsning i Vand, viser, at Chlor-, Brom- og Jodbrinte ved
Opløsning i Vand udvikle temmelig nær lige Varmemængder,
som om alle tre ved Opløsningen gik over i samme Tilstand.
Derimod ere de Varmemængder, som de tre Luftarter udvikle
ved Condenseringen, ikke ligestore, som om de tre Syrer fra
den samme luftformige Tilstand gik over i en ny, der for
hver er en anden, og som kunde bestaae i en ulige langt
fremskredet Tilstand af Condensation. Svarende hertil ere
ogsaa Varmephænomenerne forskjellige, naar man opløser de
tre condenserede Syrer i Vand; Chlorbrinten udvikler derved
mere Varme end Brombrinten, medens Jodbrinten absorberer
Varme. - Den fortættede Ammoniaks og den fortættede
Svovlsyrlings Forhold til Vand er mere compliceret, da der
her foregaaer chemiske Processer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>