Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - Om Aarsagen til Flammens Lysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smalle Side udstraalede ligesaa meget Lys som den flade,
brede. Dette Resultat vakte almindelig Forundring, fordi man
forudsatte, at en Flamme kun udstraalede Lys fra sin
Overflade, idet Lyset fra Kulpartiklerne bagved skulde holdes
tilbage af Kulpartiklerne i Overfladen. Det er imidlertid ikke
vanskeligt at indsee, at en Saadan Antagelse skyldes en
misforstaaet Opfattelse af, hvad der foregaaer. Et Legeme kan
kun svække eller standse indfaldende Lys, naar det selv enten
slet ikke lyser eller lyser svagere end det Legeme, hvorfra
Lyset kommer. Lyse begge lige stærkt, opsummeres begges
Virkninger. To bagved hinanden liggende Kulstofmoleculer,
af hvilke det ene udstraaler ligesaa meget som det andet,
kunne derfor umuligt svække hinanden; deres Svingninger
maae tvertimod forholde sig som to Bølger med samme
Udsving og Hastighed, som enten følge umiddelbart efter
hinanden eller træffe saaledes sammen, at Bølgebjerg og
Bølgedal forstærke hinanden. En Flammes Lysstyrke maa derfor
paa den smalle Side være ligesaa stor som paa den brede,
fordi i begge Stillinger Antallet af udstraalende
Kulstofmoleculer er lige stort. Lyset synes for Øiet tættere paa den
smalle Side end paa den brede, fordi det er frembragt ved
ét større Antal bagved hinanden svingende Moleculer.
For at godtgjøre, at hans Anskuelse om Dampenes Lysen
ikke er uden Exempler, henviser Frankland til de
Lysudviklinger, som finde Sted ved Arsenets,
Phosphorets og Svovlkulstoffets Forbrænding i Ilt ved
almindeligt Tryk og af Brint og Kulilte ved høiere
Tryk, da i disse Tilfælde faste Partikler aldeles
ikke kunne komme til at virke med.
Saa værdifulde og interessante i videnskabelig Henseende
disse Iagttagelser end ere, saa lidet tjene de paa den anden
Side til Beviis for, at Phænomenet maa være det samme i
vore lysende Flammer, da de ikke rokke ved den fastslaaede
Kjendsgjerning, at faste Legemer fortrinsviis ere skikkede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
