- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
237

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Til Spectralanalysen af Metallerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det er blevet iagttaget, at Coincidenserne især ere
talrige i Spectrene af Jern, Titan og Calcium, og at næsten
ethvert andet Spectrum af et Solmetal har een eller flere Linier,
som falde sammen med Linier af de sidste Metaller. Disse
sammenfaldende Linier ere i Reglen med Hensyn til Længde
og intensitet meget varierende i de forskjellige Prøver af de
Metaller, i hvilke de forekomme, og de mangle undertiden
ganske.

Een af de længste Calcium-Linier, hvis Bølgebrede er
4226,3, sees ogsaa i Spectret af Strontium som en Linie af
Middellængde; og 4607,5, en meget lang Linie i Strontium,
sees i Calcium som en kort Linie. En anden meget lang
Strontium-Linie, 4215,3, forsikkrer Thalén at have seet,
medens Lockyer aldrig har seet den, undtagen i den
allerseneste Tid og da i en Prøve af Calcium, om hvilken han vidste,
at den indeholdt Strontium.

Vi have altsaa her et Tilfælde af coinciderende Linier,
hvor den ene er lang og klar i eet Spectrum, kort og mat i
et andet Spectrum, og et Tilfælde af en anden Linie, som
skal forekomme i to Specter, men altid kun er synlig i eet,
undertiden mangler i det andet, og kun viser sig i samme,
naar de to Substanser ere blandede med hinanden. Den
Hypothese, at der her er Talen om Ureenheder, forklarer
meget simpelt dette Tilfælde.

Calciumets længste Linier forekomme i Jern, Kobalt,
Nikkel, Barium, Strontium o. a.; og de længste Linier i
Jernet træffe vi i Calcium, Strontium, Barium og andre Metaller.
Lockyer troer, under Forbehold af de Modiflcationer, som
fortsatte Undersøgelser maatte fremkalde, i denne Henseende
at turde opstille følgende almindelige Sætninger.

1. Betragter man Metallernes coinciderende Linier, ere
de Tilfælde sjældne, i hvilke Linierne henhøre til første Orden
med Hensyn til Længden i alle de Spectra, for hvilke de ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free