- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
243

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Galvanisk Polarisation ved Chlor og Brint

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Forsøg bekræftede denne Forudsætning og viste
fremdeles, at det Chlor, som er trængt ind i Platinets Porer
holdes stærkt tilbage, i lang Tid, selv ved høiere Temperaturer.

Ved Anvendelsen af Kul istedetfor Platin som Elektrode
fremkom ganske lignende Phænomener. Kullet angrebes dog
meget stærkt af det elektrolytisk udviklede Chlor, uagtet
det var saa haardt, at det kun meget vanskeligt kunde files.

En med den foregaaende ganske analog Undersøgelse
blev foretaget med Brint. Resultaterne heraf sammenstilles
af Forfatteren paa følgende Maade.

Den elektromotoriske Kraft for Polorisationen af en
Platinplade, som dypper i en Opløsning af Chlorbrinte og er
mættet med Brint, ligeoverfor en for Gas fri Platinplade, som
dypper i en identisk Opløsning, svinger mellem 0,63 og 0,70
Daniell alt efter Opløsningens forskjellige Concentration, idet
den nemlig voxer med aftagende Concentration.

Den elektromotoriske Kraft for Polarisationen af en med
elektrolytisk udviklet Brint ladet Platinplade, som dyppes i en
Chlorbrinteopløsning, ligeoverfor en for Gas fri Plade er ikke
den samme, som naar der anvendes en med almindelig Brint
mættet Plade. Den første udgjør 0,94, den anden 0,68 af
den elektromotoriske Kraft for et Daniells Batteri. Den
tiltager med Polarisationens Varighed og naaer et Maximum, som
ved mindre Concentrationer er uafhængigt af Opløsningens
Concentration. Den stærkere Concentration af Opløsningen
modsætter sig Dannelsen af Brint, som viser denne større
elektromotoriske Kraft.

Temperaturen har ingen Indflydelse, naar den
polariserende Strøm er stærk, ved svage Strømme formindskes
Activiteten, naar Temperaturen stiger.

Forat den elektromotoriske Kraft for Polarisationen af en
Platinplade kan naae sit Maximum, er det nødvendigt, at
Platinets Porer ere mættede med Brint, og denne Mætning
kan frembringes derved, at Brint enten directe udvikles paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free