Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 247 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Nitroforbindelserne i Fedtstoffernes Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

CH3	. NO2	Nitromethan,
C2H5	. NO2	Nitroæthan,
C3H7	. NO2	Nitropropan,
C4H9	. NO2	Nitrobutan,
C5H11	. NO2	Nitropentan.

Den tredie Forbindelse i denne Række er fremstillet i
to isomere Exemplarer, nemlig som normal Nitropopan og
Nitro-Pseudopropan, hvis Isomeri skyldes den forskjellige
Constitution af den i samme indeholdte Kulbrintegruppe
C₃H₇.

I physisk og chemisk Henseende ere disse Legemer
skarpt adskilte fra de isomere Salpetersyrling-Æthere. Den
chemiske Forskjel er alt omtalt, af de physiske er det
navnligt Kogepuncterne, som ere iøinefaldende. Disse ligge
nemlig ved de nye Legemer betydeligt høiere end ved de alt
bekjendte Æthere. Saaledes koger Nitromethan ved 101° C,
medens det isomere Æthylnitrit ved almindelig Varmegrad
er en Luftart, som først ved - 12° C bliver draabeflydende.
Ogsaa det homologe Æthylnitrit, hvis Kogepunct ligger ved
+ 16° C, faaer man som Luftart i et varmt Værelse eller om
Sommeren, medens Nitroæthanet har 113° til Kogepunct.
Ogsaa ved de andre Led af Rækken finder man, forsaavidt de
ere bekjendte, den samme Forskjel.

Men ogsaa fra dens sande Analoger i den aromatiske
Række ere de nitrerede Kulbrinter i Fedtsyrerækken paa en
væsenlig og charakteristisk Maade forskjellige. Som omtalt
overføres de førstnævnte af nascerende Rrint til basiske
Ammoniakderivater, men regulerer man Reactionen paa en
passende Maade, kan man ogsaa faae Mellemtrin mellem de
to Endeled, nemlig de saakaldte Azo-, Oxazo- og
Hydrazoforbindelser, hvilke man ikke hidtil har fremstillet ved
Reduction af de tilsvarende nye Nitroforbindelser. Forøvrigt
forholde Nitrobenzolet og dets Homologer sig indifferente og
lidet active, medens de tilsvarende Stoffer i Fedtrække vise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>