Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Vanddampenes Indvirkning paa Solspectret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eiendommelig Maade bleve bekræftede ved Iagttagelser paa det røde
Hav. Dette Hav ligger i en dyb Kjedeldal, og Vindene gjøre
sig her kun lidet gjældende; deraf følger, at Luften paa Grund
af Solvarmen lades med en uhyre Mængde Vanddamp.
Dugpunctet er her næsten ligesaa høit som Luftens Temperatur.
Ved en Temperatur af 28-32 Grader har han ofte fundet
Dugpunctet mellem 26-30 Grader. Han havde nu ladet sig
construere et binoculært, ualmindeligt lysstærkt Spectroskop
med ringe Forstørrelse. Iagttog han med dette Instrument
Solopgange og Solnedgange paa dette Hav, var han
overrasket ved at see, at Synsfeltet strakte sig langt ind i den
mørke Deel hiinsides A, og han saae Brewsters mørke
Striber Y, Z ualmindeligt tydeligt; dette viser, at de hidrøre
fra Vanddamp, thi under almindelige atmosphæriske Forhold
opdages disse Striber meget vanskeligt.
Af alle disse Undersøgelser følger altsaa, at Dampen
indvirker paa alle Arter af Solstraaler, fra de mørke
Varmestraaler til de ultraviolette Straaler, men, hvad der er meget
mærkværdigt, den udvælgende Virkning viser sig fortrinsviis
ved den mindre brydbare Deel, hvilket i Henhold til visse
theoretiske Betragtninger synes at hidrøre fra en Virkning af
Temperaturen.
Til Slutning fremhæver Janssen endnu
Crocé-Spinellis Iagttagelse, at Vanddampens Absorptionsstribe
forsvinder i en Høide af 7000 Metre. Denne Iagttagelse maa
paa Grund af dens Vigtighed for Solens Physik igjen optages
med kraftigere Instrumenter. Men det opnaaede Resultat
stemmer med Janssens tidligere Iagttagelser, og alle styrke
den Mening hos ham, at vor Sol endnu ikke er naaet til
den kritiske Afkjølingsperiode, da Vanddampen har begyndt
at danne sig i dens yderste Lag. (Der Naturforscher, 1874,
Nr. 25 efter Comptes rendus, Bd. 78, S. 995).
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>