Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Om den chemiske Rensning af Uld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Operationer. 1) Nedlægning af den raae eller vævede Uld i et
Svovlsyrebad af 3-4° B. 2) Uldens Behandling i en
Centrifugalmaskine, hvorved den overflødige Vædske slynges
bort. 3) Dens Anbringelse i en varm Tørrestue. -
Ved Indvirkning af Syren blive de vegetabilske Stoffer paa en
Maade forkullede og blive saa skjøre, at de ved Uldens
videre Behandling, (efterat Syren først er blevet skyllet bort),
forvandles til Støv, som fjernes.
Denne Behandling af organiske Stoffer ved Syrer i
Varmen er forøvrigt noget delicat og kræver Forsigtighed, idet
det gjælder om, at Ulden ikke lider nogen Skade. Om
Syrens Styrke og Temperatur har man saaledes ikke været paa
det Rene. Disse og andre herhenhørende Forhold ere nu
blevne undersøgte af Duclaux, Lechartier og Roulin,
hvis Arbeide giver de Industridrivende faste og sikkre
Holdepuncter ved Anvendelsen af den nævnte Fremgangsmaade.
Til Beskyttelse af Ulden mod Syrens Indvirkning har man
saaledes anbefalet at beitse den i forskjellige Saltopløsninger,
saaledes Salpeter, metalliske Chlorider og især Zink-, Leerjord
og Tinsalte. Undersøgelsen har viist, at Ulden ikke holder
sig bedre ved denne Behandling. Skal Ulden bagefter farves,
er en saadan Behandling ligefrem skadelig. Thi medens den
oprindelige Uld og den, som paa rette Maade var behandlet
med Svovlsyre antog en eensartet, næsten identisk Farve,
antog de beitsede Prøver en ueensartet Farve med
uvedkommende Nuancer, især ved Lysegraat og Graablaat, og selv
naar Tinsalt blev anvendt i en Fortynding af 1 Kilogram paa
800 Litre Vand. De saakaldte beskyttende Bade ere saaledes
enten unyttige eller endog skadelige.
Undersøgelsen viste fremdeles, at Svovlsyre er det
eneste praktisk anvendelige Stof. I Patenterne nævnes vel
med stor Forudseenhed vegetabilske og animalske Syrer, Chlor
og dets Iltforbindelser o. a. Men Chlorkalk skader Ulden
uden at forstyrre de vegetabilske Stoffer, og de vegetabilske
Syrer virke ikke paa nogen af Delene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
