- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
343

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smeltning af et større Qvantum Platin-Iridium, bestemt til Fabrikationen af det nye Normal-Metermaal - Om Kumys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erklærede da efter en nøjagtig Undersøgelse, at den
fuldstændigt egnede sig til sin Bestemmelse, nemlig til at anvendes
til Fabrikation af Normal-Metermaal. Ved Arbejdet med
Gravstikken viste den overalt den samme Haardhed.

Deville fandt Indholdet af Iridium at være 10,29 Proc.
(Middeltallet af 10,28 og 10,30),

Barrens Dimensioner vare Længde 1,140, Brede 0,178
og Tykkelse 0,080 Meter. Den skal senere trækkes ud til en
omtrent 67 Gange saa stor Længde. (Dingler, Polyt. Journal,
Bd. 213, S. 337 efter Comptes rendus, Bd. 78, S. 1502,
Juni 1874).

A. T.

Om Kumys. Kumys-Selskabet i Wien har forpagtet
Godset Trautmannsdorf ved Bruck. Det hele Apparat, som
benyttes til Fabrikationen der, er imidlertid ikke meget
storartet. Der fandtes nemlig, da Dr. Fleischmann besøgte
Stedet under Mælkeri-Udstillingen i Wien 1872, foruden
endeel Flasker med færdig Kumys, som Apparat ved
Tilberedningen blot to coniske Træbøtter, omtrent 3 Fod høie,
forsynede med Rørestokke og bedækkede med hvidt Tøi. I disse
Bøtter kommer efter hver Malketid den blodvarme Hoppemælk,
og den røres da godt om i de første 24 Timer, og man har
da en i fuld Gjæring værende Vædske, som fyldes paa Flasker,
der proppes godt og overbindes med Traad, og i disse
fortsætter Gjæringen sig. Som Gjæringsvækker benyttedes Kumys,
som var nogle Dage indtil nogle Uger gammel, og hvoraf
man tilsatte 1/6 eller 1/7 til den første Hoppemælk, alt efter
Fermentets Styrke. Det oprindelige Ferment blev medbragt
af Tatarerne, som bragte Hestene.

Medens den Kumys, som blev taget fra Gjæringskarrene,
kun skummede lidt, havde en svag eiendommelig Lugt og
smagte sødligt, mousserede den 4-5 Dage gamle afproppede
Kumys temmelig stærkt, udviklede en ubeskrivelig dog ikke
ubehagelig Bouquet, havde en viinaandig, syriig-sød Smag og
forvoldte Opstød i Næsen ligesom mousserende Viin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free