- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
358

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Spirende Planters Luftudvexling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Qvælstoffet er traadt ind i Frøet. Anvender man istedetfor
atmosphærisk Luft reent Qvælstof eller Brint eller en
Blanding af Ilt og Brint, iagttager man ligeledes den første Dag,
Forsøget varer, en Formindskelse af Rumfanget, som viser
hen til, at Frøet besidder den Egenskab at fortætte
Luftarterne paa samme Maade som porøse Legemer.

Naar man, istedetfor at lade Frøene i Løbet af faa Dage
i Berøring med et afsluttet Rumfang Luft, udstrækker
Forsøget videre, og giver det en Varighed af to eller tre Uger,
forandre Phænomenerne sig fuldstændigt; istedetfor at aftage,
bliver Luftens Rumfang betydeligt større. Ved Analysen
finder man da, at al Ilt er forsvundet, at der har udviklet
sig en Mængde Kulsyre, som er langt større end den Ilt,
som indeholdtes i den oprindelige Atmosphære vilde have
kunnet levere, at der ofte er optraadt Brint og selv en
Kulbrinte, naar Forsøget gjøres i Sommervarmen, og at endeligt
Qvælstoffets Rumfang er aftaget.

I en Atmosphære, som langsomt berøves sin Ilt, synes
altsaa de spirede Frø at være Sædet for en indre
Forbrænding, paa en lignende Maade som den, der finder Sted ved
den alkoholiske Gjæring, hvor Kulsyre bliver dannet paa
Bekostning af selve den organiske Substans. Man har altid kun
constateret Nærværelsen af fri Brint efter Iltens fuldstændige
Forsvinden; den synes derfor snarere at være et
Decompositionsproduct end en under den regelmæssige Spiring udskilt
Luftart; hvad Qvælstoffet ahgaaer, som ligeledes optræder i
fri Tilstand, maa dets Oprindelse endnu efterspores.

Physiologerne, som have undersøgt Sammensætningen
af de normale og de spirende Frø, have fundet, at Frøene
ikke tabe bundet Qvælstof under Spiringen;
Æggehvidestofferne omdannes til Asparagin, men det spirede Frø
indeholder ligesaameget Qvælstof som det normale Frø, saa at
den ovenfor omtalte Udvikling af Qvælstof synes at staae i
Modstrid med tidligere Erfaribger. Man kan ganske sikkert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free