- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
367

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Om Chloralet og dets Forbindelser med Albuminstofferne - Kulilte i Tobaksrøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udecomponerede Chloral, og denne Forbindelse danner en Slags
Chloroform-Beholdning, som kun afgiver sit Indhold,
efterhaanden som den dannede Forbindelse destrueres under
Circulationen. Den forklarer godt, hvorfor man kun møder en
meget lille Mængde Chloroform i Blodet af de Dyr, som
have faaet Chloral; den begrunder endelig Anvendelsen af
Chloral ved Forbindingen af Saar, idet det indvirker kraftigt
paa Vævene.

Endnu skal tilføies, at Chloralet med Fordeel kan
anvendes til Bevaring af de mindst holdbare Dyrestoffer. I
Løbet af en Maaned er saaledes en Hjerne blevet opbevaret i en
Chloralopløsning af Styrke 1/10 uden at den har lidt mindste
Forandring; den er blot blevet noget fastere, uden dog at
blive haard. Et mindre Pattedyr, som var blevet injiceret under
de ugunstigste Betingelser, tre Dage efter Døden, har holdt
sig i to Maaneder ved 15-20° uden at vise mindste Spor
til Forraadnelse; det indtørres, bliver haardt, og alt berettiger
til den Antagelse, at det vil holde sig overordenligt længe.
Sætter man Glycerin til Chloralopløsningen, kan man opnaae
Producter, som uden at raadne dog bevare en vis Blødhed,
hvorved det bliver muligt under de gunstigste Betingelser at
conservere mangfoldige anatomiske Præparater. (Comptes
rendus, Bd. 78, S. 129).

A. T.

Kulilte i Tobaksrøg. Tobakens Sammensætning
har flere Gange været Gjenstand for chemiske Undersøgelser,
og ligeledes ere nogle af Tobaksrøgens Bestanddele,
saaledes Nicotin, Ammoniak, Svovlbrinte, Cyan o. a. blevne
undersøgte, blandt Andre af Zeise; derimod synes ingen at
have bemærket den Mængde Kulilte, som dannes ved
Røgningen. Og denne Bestanddeel har dog vist netop en stor
Andeel i Tobaksrøgens Virkninger.

Tobaksrøgens Indhold af Kulilte paavirkes selvfølgeligt
af mange Omstændigheder, saaledes af Maaden, hvorpaa
Cigaren er rullet eller Piben stoppet, og af Maaden, hvorpaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free