- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
7

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulf, J.: Om Sukkerfabrikationen i Vestindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennem disse Huller løber saa Sirupen ud. Efter nogle Dagøs
Forløb fyldes Fadet efter med Fyldmasse og efter en Uge
eller lidt længere sættes Laaget paa og Fadet vendes om.

Bunden tages nu ud, og det nederste vaade og mørke
Sukker fjernes og erstattes med tørt, hvorefter Fadet endnu
staaer 8-10 Dage, for at den sidste Sirup kan fordele sig
jevnt igjennem hele Massen, derpaa sættes atter Bunden i, og
Fadet er færdigt til Afskibning.

Sukkerudbyttet udgjør omtrent 5 % af Rørenes Vægt,
medens disses Sukkerindhold er ca. 16 %. Foruden
Sukkeret erholdes ca. 3 1/3 % Molasse eller en tilsvarende Mængde
Rom.

Qvaliteten af Sukkeret er temmelig forskjellig deels efter
Beskaffenheden af den Jordbund, hvorpaa Rørene ere voxede
og deels efter Saftens Behandling under Frabrikationen. Det
ligger dog i Reglen mellem Hollandsk Standard Nr. 12 og 16.

Molassen, der løber fra Sukkeret, sælges enten, som den
er, eller oparbeides til Rom. I sidste Tilfælde opløses den i
Vand til en Styrke af 10° Bé. og blandes med Affaldet fra
Kogehuset, nemlig Skum og Bundfald fra Kogekjedler og
Klarepander. Denne Blanding kommes paa store,
lodretstaaende Fade, hvor den snart af sig selv kommer i en livlig
Gjæring, som varer i 14 Dage, hvorefter den destilleres.

Destillationsapparaterne frembyde ikke noget videre
mærkeligt. De ligne nærmest dem, som bruges i ældre
Kornbrænderier.

Som allerede nævnt bruges Megassen som Brændsel, og
den udgjør den største Deel af det anvendte Brændmateriale,

Naar den kommer fra Valserne, er dens Sammensætning
omtrent
Vand 62 %
Træstof 25 }brændbare Stoffer 38 %
Sukker 13


Og den er altsaa for fugtig til at brænde, som den er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free