- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
14

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulf, J.: Om Sukkerfabrikationen i Vestindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Demerara-Methoden har altsaa af det Gamle bibeholdt
Klaringen og den deelvise Indkogning i aabne Kjedler,
medens den af Nyt har optaget Vacuet og Centrifugerne.

Jeg har allerede omtalt, at man mange Steder kun
bestræber sig for at fremstille et billigt Raaproduct til
Raffinaderibrug.

Dette har ført til Fremstilling af det saakaldte Concret,
hvilket er dannet ved at inddampe Rørsaften saa stærkt, at
den ved Afkjøling størkner til en fast Masse, der altsaa
indeholder baade Sukker og Sirup,

Fabrikationen indskrænker sig da til den sædvanlige
Presning, Klaring med Kalk og Inddampning. Inddampningen
skeer som oftesst i et eiendommeligt Kogeapparat, der kaldes
en Cencretor. En saadan bestaaer af 2 Hoveddele. Den
første er et Skraaplan af Støbejern, hvis Overflade danner en
zikzak formet Rende, gjennem hvilken Saften løber ned,
medens den samtidigt opvarmes ved et Ildsted under Pladens
øverste Ende. Herved concentreres Saften til ca. 25° Bé.
Concretorens anden Hoveddel er en Tromle, i hvilken Saften
løber, naar den forlader Skraaplanet.

Denne Tromle dreier sig om sin Axe, medens der
samtidigt blæses varm Luft igjennem den, hvorved Saften
inddampes saa stærkt, at den størkner ved Afkjøling.

Luften, som skal blæses gjennem Tromlen, opvarmes ved
at passere gjepnem et Systenq af Rør, der ophedes af
Flammen fra det tidligere omtalte Ildsted paa dennes Vei fra
Skraaplanet til Skorstenen. Luften er 150°C varm, naar den gaaer
ind i Tromlen, og Concretet 90° naar det løber ud af den.
Det fyldes da strax paa de Fade eller Kasser, hvori det skal
forsendes og størkner efter kort Tids Forløb. Det danner en
haard, lysebrun Masse, hvis Sukkerkrystaller ere meget smaa.
Det fabrikeres i stor Mængde navnlig paa Antigua, dog ogsaa
paa forskellige andre Steder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free