- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
70

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Agerjorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i en Cylinder, som forneden var udtrukket til en Spids,
hvorpaa der vaskedes længe med fortyndet Saltsyre i den Hensigt
at frigjøre de Baser, som vare forbundne med Humussyrerne.
Under denne Vaskning saaes ingen Forandring i Jordens
Udseende; men saasnart den alkaliske Opløsning, der blev tilsat
draabeviis, ligesom tidligere Syren, kom i Berøring med
Jordpartiklerne, faldt de fra hinanden i den brune Vædske. Deres
Levninger dannede snart et uigjennemtrængeligt Lag og
Opløsningen kunde saaledes ikke virke længere. Forstyrrelsen af
Smaapartiklerne holdt saaledes Skridt med Opløsningen af de
brune Syrer, og Schloesing tænkte derfor, at Humaterne
(Humusforbindelserne), Stoffet, som udentvivl henhøre til
Colloidernes Klasse, besad den for denne Klasse fælles
Egenskab, hvilken de skylde deres Navn, i smaa Mængder at virke
som Bindemiddel. Denne Hypothese stemmede med det for
længe siden af Chevreul stadfæstede Factum, at Jorden i »les
Landes« bestaaer af Sand, sammenkittet ved en bruun Masse
af organisk Oprindelse og frembragt ved Decompositionen af
Planter. Derved vilde man ogsaa faae en Forklaring for den
meget udbredte Mening, at Humusstofferne have Evnen til at
give meget lette Jorder Sammenhæng.

Til nærmere Undersøgelse af dette Forhold extraherede
Schloesing Humussyrerne af Agerjorden, fremstillede deres
uopløselige Jerntveilte- og Leerjordsalte, som han saa blandede
i bestemte Forhold deels med Sand og kulsuur Kalk
(Kalksteen), deels med begge disse Stoffer og Leer, hvorved han
altsaa fik to Sorter kunstig Jord. Den første, leerfrie
Jordsort, som blot indeholdt 1 Procent Humusforbindelser,
modstod i smuldret, fugtig Tilstand Vandet, selv destilleret Vand,
ligesaagodt som Blandingen af Sand og 11 Procent Leer.
Den anden Sort, som indeholdt 1 til 1,2 Procent
Humusforbindelser og 4,2-5,4 Leer, modstod ligesaagodt. Medens
saaledes Humusstofferne viste sig at være et bedre
Bindemiddel end Leret, syntes de paa den anden Side at tabe noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free