- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
71

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Agerjorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i denne Evne ved Indtørring, idetmindste naar deres Mængde
kun var 1 Procent, medens saadant ikke kunde iagttages, naar
der fandtes 2 Procent i Blandingen.

Men Landmændene indskrænke sig ikke til at paastaae,
at Humussen giver lette Jorder Sammenhold; de tildele den
ogsaa Evne til at gjøre stærke Jorder porøse. Dette fandt
Schloesing ogsaa bekræftet ved Forsøg. Han tilberedte en
Deig deels af reent Leer, deels af Leer, som indeholdt 2, 4
og 6 Procent organisk Substans. Ved Indtørring bleve alle
Prøver haarde; ved paafølgende Befugtning med Vand opløste
det rene Leer sig til en Blanding af Pulver og smaa
Brudstykker, som ved paafølgende Indtørring uden Omrøring
klistrede sammen. De humusholdige Leersorter opløse sig ogsaa
i Vand, men ved paafølgende Indtørring som omtalt faae de
desto mindre Sammenhæng, jo mere Humus de indeholde.
Dette Forhold iagttoges ved andre Variationer af Forsøget,
som altsaa bekræfter Landmændenes Erfaring.

Schloesing er tilbøielig til at troe, at Leer og Humater
danne saadanne ubestemte Forbindelser, som Chevreul for
flere Aar siden har bragt paa Omtale som skyldende
Haarrørsvirkningen deres Dannelse. Graham har senere viist, at
Colloiderne have en vis Tendens til at danne lignende.
Dermed stemmer ogsaa Schloesings Iagttagelse, at Leret ved
at coaguleres river en betydelig Mængde Humusstoffer
med ned.

Spørgsmaalet blev nu, om Agerjorden indeholdt en
tilstrækkelig Mængde Humusstoffer, saaledes at disse kunde
gjøre deres colloidale Virkning gjældende. Dette bekræftede
sig. Schloesing undersøgte nemlig 4 Sorter Jord. For det
Første Dynd fra Seinen, hvori han 14 Aar i Træk har dyrket
Tobak. Dernæst en temmelig let, frugtbar, næsten kalkfri
Jord (fra et Sted i Dep. Seine et Oise). Den tredie var ikke
synderligt frugtbar, syntes ved første Øiekast leeragtig paa
Grund af den store Mængde flint Sand; den var i 50 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free