Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den chemiske Behandling af Codices og Palimpsester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kul- eller Tuschblæk ere de i Oldtiden og Middelalderen benyttede
Skrivepigmenter ikke udforskede. Navnligt er det mørke- til
lysebrune Farvestof, som udelukkende anvendes paa Pergament,
endnu en fuldstændig Gaade, Støttet paa omhyggelige
Undersøgelser efterviser Osterwald nu, gjennem en Række historiske,
chemiske, mikroskopiske o. a. Momenter, at det er identisk
med Oenocyanin, henholdsviis Rosit og Purpurit. Dette
Farvestof blev hyppigst fremstillet af Gjær ved Kogning. I
Oldtiden havde man allerede kjendt det som Malerfarve, førend
man benyttede det til Skrift. I Modsætning til den
almindelige Anskuelse er Farven jernfri, og naar Jern af og til
forekommer, er det ganske tilfældigt og i vexlende Mængder.
Denne brune Farve (»Reberbraun«) optræder fra det 3die
Aarhundrede efter Chr. først i Grækenland som »εγκαυςτον«: det
»Indbrændte«, »Kogte« (hvoraf »incaustuni«, »inchrostro«,
»encre« og »ink«), blev benyttet ved næsten alle bevarede
Haandskrifter af antike Værker, indtil det i det 14de
Aarhundrede blev afløst af det moderne Galæble-Blæk, som uden
Tvivl er en arabisk Opfindelse.
De benyttede Reagentier ere alle deels absolut, deels
relativt forkastelige, fremfor alt den for kort siden meget ansete
og endnu endeel benyttede »Gioberti Tinctur« (d. e.
Blodludsalt med Saltsyre), som snart forvandler Skrift og Pergament
til blaat Støv; dette er ikke mindre Tilfældet med de meget
roste, som det paastaas ganske uskadelige Svovlmetaller, med
hvilke Skriften bliver udvisket og efter nogen Tid ofte ganske
ukjendelig. Derimod kan anbefales rødt Blodludsalt med
Eddikesyre, hvis Product saavelsom Pergamentet holder sig bedst.
Successive Anbringelse af denne Opløsning kan, t. Ex. selv ved
fortvivlede Palimpsesttilfælde, være nyttig. Derimod virker
Rhodankalium, der theoretisk synes at maatte være det bedste
Middel, med Eddikesyre stærkt contraherende paa Membranen
og er derfor ikke tilstedelig idetmindste i den nævnte Blanding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
