Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Brænderiprocessen - Om Conservering af Telegraphstænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Literprocenter (= 59,64 Qvartprocenter), idet man ved en
Literprocent forstaaer det Quantum absolut Alkohol, som indeholdes i
1 Liter af Styrke 1 Proc. =1° Tralles. Arbejdes der nu
omhyggeligt efter den gjængse Mæskemethode opnaaer man som oftest af
1 Pund Stivelse 25 Qvartprocenter, eller 83,8 Procent af det
theoretiske Udbytte. Ved Hollefreunds Methode
(Mæskning ved Høitryk, s. dette Tidsskrifts 11te Aarg., 1872, S. 296)
faaer man i Henhold til anstillede Forsøg fra 84,4-86,25.
(Polyt. Centralblatt, 1874, S. 1117 efter Der Landwirth, 1873,
Nr. 103).
A. T.
Om Conservering af Telegraphstænger.
I Telegraph-Ingenieurernes Forening i London har W.
Langdon holdt et Foredrag om Nytten af de Conserveringsmaader,
som benyttes for Træ-Telegraphstænger.
Stængerne ere sjeldent udsatte for den tørre Forraadnelse,
medens den vaade Forraadnelse er deres værste Fjende. Denne
sidste er enten en langsom Forbrænding eller en Decomposition.
De albuminøse Saftbestanddele gjære under Indflydelse af
Varme og Fugtighed og virke paa Træstoffet, som de
decomponere. Insecter o. desl. trænge ind og forstyrre Structuren
ved deres Væxt og Formerelse. Luftens Ilt bevirker da en
langsom, men sikker Iltning af hvad der bliver tilbage.
Stængerne raadne netop der, hvor det meest gjælder om
at conservere dem, nemlig i Jordskorpen. Her fordamper
desuden den opstigende Fugtighed i Træets ydre Porer, hvis
fineste Taver derved sprænges.
Som ydre Beskyttelse anvender man Udtørring i Luften,
Forkulning og Tjæring. For at beskytte Træet indvendigt,
lader man det optage Salte, som gjøre Albuminet uopløseligt,
eller en Olie, som virker antiseptisk og tillige gjør Træet
uigjennemtrængeligt for Vand. I førstnævnte Øjemed anvendes
Burnettisering (Imprøgnering med Chlorzink), Kyanisering
(Imprægnering med Sublimatopløsning) og Boucherisering
(Imprægnering med Kobbervitriol). I sidste Øiemed benyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
