Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sumpgasgjæringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
constante i en bestemt Tid, og som laae mellem 6° og 55°,
og man fandt, at Sumpgasgjæringen tiltager meget stærkt, naar
Varmegraden stiger. Denne Tiltagen har dog sin Grændse, og
den største Gasudvikling blev iagttaget ved c. 40°. Fra 45°
af kunde man godtgjøre en Aftagen, og ved 50-55° hørte
den ganske op. Slammasser, som i 1 à 2 Timer holdtes
opvarmede paa 135°, 110°. 100°, 75° og 53°, udviklede ikke
Gas. Derimod viste en iforveien frossen Masse efter at være
optøet sig ligesaa gjæringsdygtig som en ikke frossen Masse.
Sammensætningen af de Gasarter, som udviklede sig ved
forskjellige Temperaturer, var kun forsaavidt afvigende som ved høiere
Temperaturer det Tidspunct, da Sumpgassen fik betydelig
Overvægt, indtraadte meget hurtigt.
En yderligere Analogi mellem Udviklingen at Sumpgas
og de andre Gjæringsphænomener frembyder visse Substansers
Indvirkning paa denne Proces. I denne Henseende
undersøgtes Cyankalium, Strychnin, Curare, Chinin, Atropin,
Chloroform, Carbolsyre, Chlorsuurt Kali og Ilt. Af hver Substans
blev noget sat til en bestemt Mængde Slam og Gasudviklingen
iagttaget ved 22-27°, idet der samtidigt anstilledes et
Controlforsøg uden denne Tilsætning. Resultat var, at næsten alle
de nævnte Stoffer udøvede en hemmende Virkning paa
Sumpgasgjæringen, blot Strychninet lod Processen gaae endnu
hurtigere for sig. Den meest intensive Virkning havde Cyankalium,
derpaa fulgte Chinin, Chlorsuurt Kali, Chloroform, Atropin og Curare.
Der stod endnu tilbage experimentalt at løse det
Spørgsmaal, hvilke Stoifer der ved den her omtalte Proces lide
Decompositioner og kunne betragtes som Kilder til Udvikling af
Kulsyre og Sumpgas. I den Anledning bleve følgende
Substanser underkastede Gjæring deels med meget smaa Mængder
Slam, deels uden samme, nemlig Stivelse af raae Kartofler, Hø,
Maveindhold af Oxer, Kjød, Druesukker, Cellulose af Kartofler,
svensk Filtreerpapir, Opløsninger af Gummi arabicum,
eddikesuur og myresuur Kalk, eddikesuur, oxalsuur og viinsuur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
