Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den Indflydelse, som Cloakvandet fra Paris har paa Seinens Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cloakvandet fører med sig, indtager en Strækning af 1000 à 1200
Metre i Seinen. Dyndet, som dannes af de organiske
Levninger, findes i størst Mængde ved Udmundingen af Hovedcloaken
i Clichy og af den nordlige Hovedcloak, og det strækker sig
indtil Værket ved Marly. Fra dette Dynd udvikler der sig
store Bobler af Sumpgas, i rigelig Mængde paa de første tre
Kilometre nedenfor hvert af de nævnte Cloakudløb. Fra Mai
Maaned 1874 har man iagttaget dem indtil Værket ved Marly.
Paa de Tider, da man søger at give Dyndet Fart, tilsmudses
det hvide Sand ligefra Argenteuil til Broen ved Pecq, hvor
det først atter kan exploiteres. Paa den inficerede Deel af
Seinens Flodløb hersker der en stærk Dødelighed af Fisk,
Plante- og Dyrelivet er forstyrret eller i yderste Grad
tilbagetrængt.
Af den omtalte Tabel over Middel-Iltmængden i 1 Liter
Vand i Maanederne August til October skal her gjøres nogle
Uddrag. Ovenfor Corbeil indeholder Vandet 9,32 Cubikcentimetre,
og Variationen er ikke synderlig før nedenfor Tournelle-Broen
i Paris (i Nærheden af Nôtre-Dame) hvor den endnu er 8,05,
derpaa bliver den ved Auteuil-Viaducten 5,99, Asnières-Broen
5,34, St. Denis-Broen 2,65, Epinay 1,05 (Minimum),
Argenteuil-Broen 1,45, derpaa stiger Iltmængden jevnt og bliver 1,91
ved Marly, 3,74 ved Maisons-Lafitte, 6,12 ved Poissy, 8,96
ved Mantes og 10,42 ved Rouen.
Som Følge af disse Resultater udtaler Boudet sig stærkt
imod at lade Cloakvandet uforandret løbe ud i Seinen. Det
skal være Jordens Opgave at absorbere Affaldet fra det
animalske Liv og anvende det til Gavn for det vegetabilske. I
Jorden og ikke i Vandet maa man altsaa lade dette Affald
forsvinde; thi hist er det en Kilde til Frugtbarhed og til Liv,
medens det her bliver en Kilde til Forraadnelse og Død.
Talrige Forsøg have viist, at man med Fordeel kan frugtbargjøre
Jorden ved Hjælp af Cloakvand og samtidigt gjøre det
uskadeligt; dette bevises saaledes af Culturerne paa Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
