Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den Indflydelse, som Cloakvandet fra Paris har paa Seinens Vand - Den chemiske Proces ved Glassatsens Smeltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gennevilliers ved Paris. Gérardin har ogsaa med Held renset
skadeligt Fabrikvand, saaledes Vaskevandet fra Stivelsefabriker,
ved at lade det sive gjennem Jorden. - I England benyttes
Vanding med Cloakvand i udstrakt Maalestok, som det vil sees
af en Meddelelse i dette Tidsskrifts 10de Aarg., 1871, S. 14.
(Comptes rendus, 79, S. 1136).
A. T.
Den chemiske Proces ved Glassatsens
Smeltning. Som bekjendt smeltes almindeligt Glas af en
Blanding af Kiselsyre, kulsuur Kalk og Soda eller istedetfor
Soda en Blanding af svovlsuurt Natron (Sulphat) og Kul.
Den chemiske Proces, som foregaaer i Glasmassen under denne
Smeltning, er imidlertid kun lidet kjendt, hvorfor O. Schott
har anstillet en Række Forsøg med den sidstnævnte Glassats,
hvortil Sulphat anvendes.
Glassatsens Behandling i Ovnen til den egenlige
Forarbeidelse falder i to Perioder, i den virkelige Smeltning og
i den paafølgende Luttring. Den chemiske Indvirkning
foregaaer under Smeltningen, medens Luttringen kun er en
physisk Proces, idet man ved at opvarme Glasmassen til en meget
høi Varmegrad gjør den saa tyndtflydende, at Luftblærer og
Glasgalle kunne stige op til Overfladen; Glasgallen er de
Bestanddele af Glassatsen, som under Smeltningen ikke ere
blevne optagne i Glasset, og den bestaaer væsenligt af
Glaubersalt.
Er Glasdiglen fuldstændigt blevet fyldt med Satsen,
skrider Smeltningen frem udenfra indad under samtidig
Bruusning, og efter 3-4 Timer vil man see, at den usmeltede Sats
som en uregelmæssig kugleformig Masse svømmer i den
smeltede Sats. Paa dette Stadium tog Schott Prøver ud med en
Jernskee. Prøverne fra det Inderste vare næppe glødende,
endnu tørre og sandagtige, ligesom før Nedlægningen i Diglen.
Heraf sees, hvor slet en Varmeleder Glassatsen maa være, da
selv ved fuld Hvidglødhede og en Smeltetid af flere Timer
den indre Deel af Satsen endnu ikke var bragt til at gløde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
