Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Jernets Anvendelighed til Støbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt Sted, vilde overhovedet kun en Kugle blive en
ikke-for-trukket Gjengivelse af Modellen, om ogsaa Formen er nok saa
stiv, thi den udvidende Kraft maa forudsættes at være ligesaa
uimodstaaelig som det frysende Vands.
Men som bekjendt udfylder Jernet nøiagtigt den af Sand
eller Leer dannede Form, medens rigtignok ved Jernformer det
smeltede Jern afkjøles saa hurtigt, at Støbningen ikke bliver
meget skarp. Dog leverer Jernet ikke skarpere eller nøjagtigere
Aftryk end forskjellige andre Metaller, som man aldrig har
tillagt den Egenskab at udvide sig ved Størkning, saaledes
Zink[1] og Bly, naar man under Smeltningen beskytter det
omhyggeligt mod Iltning og støber det i svagt fedtede
Former, saaat muligviis dannede Ilter reduceres. Guld, Sølv,
Kobber og de fleste af deres Legeringer give derimod oftest
mere mangelfulde Afstøbninger af utilstrækkelig Skarphed.
De Omstændigheder, som bevirke disse forskjellige
Resultater, ere i høi Grad complicerede; de afhænge af mechaniske,
chemiske og moleculære Forhold baade ved det til
Støbning anvendte Metal og ved Formen og endelig af disses
indbyrdes Forhold.
De vigtigste af disse Omstændigheder turde følgende
være. For det Første selve Metallets Tæthed. I hvert
Tilfælde staaer dette, naar det fylder Formen, under et vist
hydrostatisk Tryk, som afhænger af Vædskesøilens Høide og
Metallets Vægtfylde, og netop dette Tryk tvinger Metallet til
at følge alle Formens Krumninger og udfylde dem. Under
Forudsætning af een og samme Vædskehøide c. 30 engl.
Tommer, er dette Tryk ganske betydeligt forskjelligt for de
forskjellige Metaller. Det udgjør t. Ex. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
