Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 / 222 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Jernets Anvendelighed til Støbning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vægtfylde		Tryk i Pund pr. Qvadrattomme (engl.) ved 30 Tommer (engl.) Trykhøide.
Aluminium	2,560	2,82
Støbejern	7,110	7,856
Zink	7,146	7,896
Bly	11,360	12,552
Guld	19,340	20,371

Ved Guldet er dette Tryk altsaa c. 7½ Gange saa stort
som ved Aluminium, men begge Metaller levere mangelfulde
Afstøbninger, medens de tre andres ere gode og skarpe.

Den anden Omstændighed, som man maa agte paa, er de
smeltede Metallers specifiske Capillaritet og deres
Tyktflydenhed ved Overgangen fra den flydende til den faste Tilstand.
Metallerne have nemlig i smeltet Tilstand en forskjellig Grad
af Flydenhed og udfordre derfor et ulige stort Tryk for at
presses ind i krogede Fordybninger. Med Hensyn til disse
Forhold foreligger der dog kun faa exacte Bestemmelser. De
største kugleformede Draaber, som et Metal kan danne, i
Forbindelse med dets Tæthed er dog kun et raat Maal for den
Modstand et Metal gjør mod at trænge ind i en Forms
krogede Fordybninger, hvor Formen er dannet af et saadant Stof,
at den ikke befugtes af det flydende Metal; saaledes trænger
jo t. Ex. flydende Lod rask ind piellem Kanterne af to rene
Stykker Hvidblik, men gjør det ikke, naar Stykkerne ere
fernisserede eller sværtede ved Os. Qviksølvdraaber kunne holde sig
ved større Tvermaal end Draaber af flydende Bly. De
forskjellige Metaller gaae ogsaa ved Overgangen fra den
fuldstændigste Flydenhed til den faste Tilstand gjennem
forskjellige Grader af Tyktflydenhed. Bly og nogle af dets
Legeringer, saasom Snellod, bevare i længere Tid deres
Tyktflydenhed, ligesaa, skjøndt i mindre Grad, Kobber og Messing,
i meget kort Tid derimod Støbejern og i Almindelighed alle
Metaller, som krystallisere lettest og bedst. Naar nu tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>