Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Jernets Anvendelighed til Støbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metallet har et lavt Smeltepunct, bevirker den vedvarende
tyktflydende Tilstand, under hvilken Metallet trækker sig
sammen paa Grund af Afkjøling, blandt andet, at den Omstændighed,
at det paa Grund af ufuldstændig Flydenhed ikke lægger sig
tæt op til Formens Vægge, ikke bliver udjevnet ved en
tilstrækkelig Varighed af det hydrostatiske Tryk. Støbejernet
udmærker sig ved, at det ikke lider under denne Ulempe; da
det har et meget høit Smeltepunct og kun en kort Tid er
tyktflydende, bliver det, skjøndt det paa Grund af Varmetab
bestandigt trækker sig sammen, dog ved det hydrostatiske
Tryk holdt i tæt Berøring med Formen indtil kort før Størkningen.
Den tredie Omstændighed, som har Indflydelse paa
Opnaaelsen af en skarp Afstøbning, er Metallets Tilbøielighed til
at ilte sig eller med andre ved Støbningen tilstedeværende
Elementer at indgaae Forbindelser, som ere tungere smeltelige
end Metallet selv. Flydende Zink t. Ex, ilter sig kun
langsomt indtil en noget over dets Smeltepunct liggende Temperatur,
hurtigt derimod ved eller over lys Rødglødhede; Zink giver
derfor fuldkomne Afstøbninger. Er det derimod legeret med
Kobber til Messing, er Smeltepunctet forhøiet saa meget, at
Zinken hurtigt ilter sig og giver Støbestykket en skorpeagtig
Overflade; men Zinkiltet kan ved den Temperatur, ved hvilken
Messing støbes, ikke reduceres ved noget chemisk Agens, som
lader sig anbringe i Formmassen. Ved Støbejernet selv bliver
imidlertid dets Tilbøielighed til i smeltet Tilstand at ilte
sig i Luften modvirket af Kulstoffet og Silicium i selve
Jernet, og Iltet, som danner sig, bliver altid med største Lethed
reduceret af Brinten og Kulilten, som udvikler sig af
Formmassens Fugtighed og Kulstøv. Guld kan rigtignok ikke ilte
sig, men det har stor Affinitet til Svovl, og det er vel muligt,
at det tynde Overtræk, som undertiden optræder paa smeltet
Guld, bestaaer af en Forbindelse med Svovlet, som findes i de
brændbare Gasarter. Heller ikke Kobber leverer skarpe
Afstøbninger, da det i smeltet Tilstand, alt eftersom de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
