Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nye Iagttagelser over Alkoholgjæringens Natur, af L. Pasteur - Brintens Virkning paa Jern og Staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mangfoldiggjørelse af Celler Sted eller fortsat Videreudvikling af allerede
dannede Celler«. Til denne Sætning føier han nu som
dengang: Gjæring er Conseqvens af Livsvirksomhed uden fri Ilt.
Der gives to Slags Væsener, nogle, »Aërobier«, kræve Ilt til
deres Liv, andre, »Anaërobier«, kunne undvære samme; de
sidste ere Fermenter. Skjøndt de kunne leve uden Luft,
saasnart denne mangler ganske, formaae de dog i
Ernærings-Øiemed at anvende ulige store Mængder fri Ilt, saasnart denne
er forhaanden, og deres gjæringsvækkende Virkning staaer i
omvendt Forhold til den Mængde fri Ilt, som de kunne
assimilere. Leve de udelukkende under Medvirkning af fri Ilt,
høre de til Aërobiernes Klasse, d. e. de ere ikke Fermenter;
naar derimod Anaërobierne og navnligt Skimmelsvampene ere
under Forhold, hvor de lide Mangel paa fri Ilt, blive de til
Fermenter, nøiagtigt i Forhold til det chemiske Arbeide, som
de præstere uden fri Ilt (s. angaaende Mucor Mucedo-Svampen
dette Tidsskrift, 12te Aarg., 1873, S. 76).
Denne Theori for Gjæringen har saaledes efter Pasteur’s
fulde Overbevisning sin Begrundelse. Den vil være
mathematisk beviist, naar Videnskaben er skredet saa vidt frem, at det
Forhold er slaaet fast, som bestaaer mellem den Mængde
Varme, som Gjæren bruger, naar Luften er udelukket under
Sukkerets Decomposition, og den, som ved tilstrækkelig
Adgang af Ilt udvikles ved Forbrænding. (Chemisches
Centralblatt, 1875, S. 188 efter Comptes rendus, Bd. 80, S. 452).
A. T.
Brintens Virkning paa Jern og Staal.
Dyppes Jern nogle Minuter i stærk Saltsyre eller fortyndet
Svovlsyre, bliver det i Henhold til Iagttagelser af W. H.
Johnson mere skjørt; det brækker, naar det bøies eengang om
sig selv, medens det før Neddypningen kan taale at bøies om
sig selv og tilbage to eller tre Gange uden at brække. Et
andet mere paafaldende Phænomen er dog, at naar den
brækkede Deel, medens den endnu er varm af Brudet, befugtes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
