Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nye Iagttagelser over Alkoholgjæringens Natur, af L. Pasteur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle Brefeld’s og Traube’s Forsøg ere saaledes, efter
Pasteur’s Anskuelse, aldeles unøiagtige.
Men hvorledes kan det nu forklares, at de to nævnte
Physiologer, trods den fortrinlige experimentelle Anordning af deres
Forsøg kunde komme til urigtige Resultater? Pasteur mener,
at det ovenfor beskrevne Forsøg ogsaa forklarer dette; han har
nemlig allerede tidligere bemærket, at naar man vil sætte
luftfrie gjæringsdygtige Vædsker i Gjæring, er det nødvendigt
at anvende ung Gjær. Dette bekræftes igjen her. Thi lader
man Vædsken i den lille Tragt gjære ud og saa først bringer
lidt deraf i Ballonen, bemærker man, at Gjæren kun med
yderste Vanskelighed formeres, og heri turde Brefeld’s
Vildfaresse være begrundet, idet han i hvert Fald har arbeidet med
for gammel Gjær. Hvorfor paa den anden Side Traube kun
iagttog en begyndende Gjæring og ikke dens Fuldendelse,
hidrører efter Pasteur fra, at han ikke har arbeidet med reen
Gjær. Thi (naar Gjær, som man bringer i luftfrie
sukkerholdige Vædsker, ikke er absolut reen, udvikler der sig efter kort
Tid fremmede Fermenter, som complicere Processen, fordærve
Alkoholgjæren og hemme dens videre Udvikling (s. dette
Tidsskrift, 13de Aargang, 1874, S. 39).
Pasteur seer bort fra at gaae videre ind paa dette Punct
og saaledes levere Beviis for, at Fermentet udvikler sin høieste
Virksomhed (ikke den i største Hurtighed i Virkningen, hvilket
er en heelt anden Ting), naar Luften er udelukket, og at paa
den anden Side den ringeste Virkning finder Sted, naar den
størst mulige Mængde fri Ilt er til Disposition. Dette Punct
af Spørgsmaalet vil han ikke drøfte her, fordi det ikke er
blevet angrebet af hans Modstandere, og han indskrænker sig
derfor til at gjentage hvad han allerede har sagt 1860:
Den chemiske Proces ved Gjæringen er i det Væsenlige en
til Livsacten svarende Proces, der begynder og ender med
denne; aldrig indtræder egenlig alkoholisk Gjæring, uden at
der tillige finder Organisation, Udvikling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
